Det kniber for de borgerlige med at finde fælles fodslag om et af de mest centrale områder i den økonomiske politik. De konservative vil ikke på forhånd skrive under på Venstres kategoriske afvisning af at lægge stemmer til nye skatter eller afgifter. Partiformand Lars Barfoed (K) vil f.eks. ikke afskrive sig muligheden for at finde penge til en lettelse af topskatten mod at forhøje en anden skat eller afgift. Barfoed understreger, at det konservative udgangspunkt per definition vil være at finde finansiering ved at dæmpe de offentlige udgifter. »Men jeg vil ikke stå her og udelukke, at vi ikke også kan se på omlægninger. Det kan man da ikke sige for tid og evighed, at man ikke vil. Det er jo sket før, og det kan også ske i fremtiden. Det afgørende for mig er, at skatterne samlet set ikke stiger. Tværtimod synes vi, at skattetrykket skal falde«, siger Lars Barfoed. Med Venstres leder, Lars Løkke Rasmussen, som initiativtager har de borgerlige partier brugt ugen på at nedfælde nogle principper, der skal samle den borgerlige opposition. Allerede på valgnatten tilkendegav Løkke, at Venstre »ikke deltager i at vedtage nye skatter og afgifter«.
Venstre afviser nye skatter og afgifter
Gruppeformand Kristian Jensen (V) satte i går trumf på ved i Berlingske at svare nej til spørgsmålet, om man kan sætte en skat eller afgift op, hvis man tilsvarende sætter en anden ned:
»Det skal forstås sådan, at vi ikke mener, at vi skal have nye skatter og afgifter«.
I går ønskede han ikke at kommentere Barfoeds udtalelse, men lod per sms forstå, at Venstres politik er som følger:
»Vi synes sådan set, at danskerne betaler nok i skatter og afgifter. Det skal ikke være dyrere at være dansker«.
På flere møder med de øvrige oppositionspartier har Lars Løkke Rasmussen i denne uge forsøgt at lægge en strategi, som samlet set skal gøre det svært for den kommende regering at bruge skiftende borgerlige partier til at danne flertal.
LÆS ARTIKLENDen nye opposition gør fælles front på Marienborg En opgave, der på forhånd er vanskelig for kommende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), fordi hun som udgangspunkt vil være tvunget til at danne flertal med enten Venstre eller Dansk Folkeparti.
