Portræt: Kongen af Køge er centrum i Sass-skandalen

Bagmanden. Tommy Kamp, 50 år, var det politiske omdrejningspunkt i  Køge i mange år, men flere skandaler  har stækket ham.
Bagmanden. Tommy Kamp, 50 år, var det politiske omdrejningspunkt i Køge i mange år, men flere skandaler har stækket ham.
Lyt til artiklen

Det blev kaldt A-bordet, for når socialdemokrater satte sig der, vankede der gratis beværtning. Vi er på torvet i den sjællandske købstad Køge. Her ligger Café Vanilla med servering både indendørs og udendørs, og ikke mindst de attraktive og indbringende borde og stole på den brostensbelagte plads har en central placering i den aparte fortælling om en fremtrædende politikers storhed og fald. Sidesporet Her ved A-bordet har den nu særdeles forhenværende Henrik Sass Larsen siddet masser af gange sammen med den person, som ser ud til at have været den egentlige årsag til, at han forleden måtte vinke farvel til ministerdrømmene, fordi han ikke kan sikkerhedsgodkendes. Bord- og bonkammeraten hedder Tommy Kamp, gennem mange år en magtfuld person i det politiske liv i Køge, blandt andet som formand for de dominerende Socialdemokrater, men måske mest fordi han besidder uomtvistelige evner som politiker.

LÆS OGSÅ Portræt af Henrik Sass: En socialdemokratisk deroute

Han er en veltalende, taktisk begavet mand, der på grund af sin miserable livsførelse har bragt sig selv og sin protege og meget nære kammerat, Henrik Sass Larsen, ud på et politisk sidespor. Det er stadig uklart, hvad der egentlig stod i vejen for, at Henrik Sass Larsen kunne få en sikkerhedsgodkendelse hos PET. Selv angiver han kontakten til en Bandidos-rocker som årsag, men også Tommy Kamp står centralt i de vanskeligheder, Henrik Sass Larsen er rendt ind i, og som har rod i et møde for godt 30 år siden. Tog Sass under sine vinger Henrik Sass Larsen voksede op i den socialt belastede bydel Taastrupgaard på Københavns vestegn. Hans stedfader var voldelig, og Henrik Sass endte på børnehjem, før han flyttede ind hos en plejefamilie i Greve. Da han som 14-årig meldte sig ind i Dansk Socialdemokratisk Ungdoms (DSU) afdeling i Greve, mødte han den fem år ældre Tommy Kamp, der på det tidspunkt var DSU-formand i Roskilde Amt. Tommy Kamp så straks et politisk talent i den unge Henrik Sass Larsen og tog ham under sine vinger. Ikke blot politisk, men også privat. »Historien går på, at det var Tommy, som i sin tid sagde til lille Henriks stedfar, at han aldrig skulle lægge en hånd på ham igen, og derefter skete det ikke mere«, fortæller en kilde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her