Helle Thorning-Schmidts (S) åbningstale til det nye folketing var historisk – alene fordi hun som kvinde fremførte den.
Men ellers var der ikke meget krudt at komme efter i den tre kvarter lange talestrøm, som den nye statsminister fyrede af for 179 MF’ere og den danske befolkning.
Det siger lektor i retorik ved Roskilde Universitet Jonas Gabrielsen.
»Det var hæderlig tale med plads til forbedringer«, siger han.
»Hun gør en masse forsøg på at lave nogle retorisk finurlige greb såsom tretrinsraketter og antiteser. Det lykkes delvist. Men der mangler også en del. Og så er der en masse fodfejl og floskler, som man kunne have gjort bedre«.
Thorning: Jeg vil genskabe det brede samarbejdeTomme ord fra Thorning
Gabrielsen nævner en række eksempler på de selvsamme floskler.
- »Genskabe troen på fremtiden«.
- »Efter stilstand er tiden kommet til forandring«.
- »Fælles ansvar«.
- »Udvise ansvarlighed«.
- »Arbejde os ud af krisen«.
»Det er jo tomme ord, hvor man kunne have fyldt tiden bedre ud«, siger Jonas Gabrielsen.
Venstre-spidser satte koordineret Facebook-angreb indHvad gør det ved tilhøreren at høre floskler?
»Man lukker ørerne. ’Vi skal være ansvarlige’. Jamen, det ville jo ikke give mening at sige det modsatte. Så det siger jo ingenting, der er ingen information, og derfor har man reelt spildt tiden«.
Ikke megen fornyelse
En åbningstale til Folketinget er ifølge Grundloven en »redegørelse for rigets almindelige stilling«.
En lejlighed for regeringschefen til at lægge linjen for, hvad der skal ske i det kommende folketingsår.
Derfor er det pr. tradition sjældent store, patosfyldte flammetaler.
Men selv med det in mente burde Helle Thorning-Schmidt have tænkt mere i fornyelse, lyder det.
»Situationen er ny. Der synes jeg godt, at man i en tale kunne have brudt mere krudt på at forny. Tag konsekvensen af, at dette her er en samlende tale, som landsmoderen nu holder«, siger retorikeren.
Thorning: Oppositionen er lidt sur»I valgkampen handlede det om at skabe sympati for sin politik. Dette her handler om at skabe sympati for personen. Vi sidder alle sammen og venter på, hvem der reelt skal lede regeringen. Realpolitikken kendte vi, men de fleste havde måske håbet at lære lidt om Helle. Hvem skal lede dette land?«
»Der er meget lidt af Helle i denne tale«.
Soldaterne fik Helle frem
Statsministeren dukkede imidlertid – i retorisk forstand – op, da hun omtalte de danske soldater i Afghanistan.
»Jeg vil også benytte lejligheden til at sige til alle jer, der er udsendt for Danmark – og ikke mindst til vores udsendte i Afghanistan: I yder en enorm indsats, som jeg er dybt imponeret over. I står for det bedste, Danmark har«, sagde Thorning.
Og der fangede hun tilhøreren, mener Jonas Gabrielsen.
»Der kunne man mærke hende. Hun satte tempoet ned, hun slap manuskriptet. Hun trådte ud i rummet. Der burde have været mere af det«.
Kunne du generelt ikke mærke Helle Thorning-Schmidt?
»Nej, jeg kunne mærke Helle Thorning-Schmidts politik. Og det er der, hvor der er en afgørende forskel på denne tale og en valgkampstale«.
fortsæt med at læse
