Når regeringen i de kommende uger kaster sig over en ny finanslov, skal der kradses penge ind til at gennemføre valgløfter. Det betyder, at de bebudede afgifter på cigaretter, alkohol og usunde fødevarer skal i spil. »Det er ikke sikkert, vi kommer op på de fem milliarder (fra regeringsgrundlaget, red.), men man kommer til at kunne mærke det allerede nu«, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Det vækker bekymring i fagbevægelsen. Til foråret skal der forhandles overenskomster på det private arbejdsmarked, hvor regeringen har opfordret lønmodtagerne til at holde igen på deres lønkrav af hensyn til Danmarks konkurrenceevne. Derfor er det risikabelt samtidig at fordyre dagligdagvarer gennem højere afgifter. »Det går jeg ud fra, at både stats- og finansministeren har meget opmærksomhed på. For hvis der er noget, man ikke har brug for, så er det, at der kommer en arbejdskonflikt til foråret«, advarer HK’s formand, Kim Simonsen.
LÆS OGSÅ Ny regering straffer fede bilister
Han støttes af FOA’s formand, Dennis Kristensen, der kalder det »tudetosset« at lægge afgiftsstigninger op ad overenskomstforhandlinger:
»Man skal ikke starte med, at de lavestlønnede, som dårligst kan tåle små lønstigninger, får et fald i reallønnen på grund af nogle sundhedsafgifter«, siger han.
LO’s formand, Harald Børsting, mener, at man må acceptere, at det bliver dyrere for alle: »Det, vi vil have fokus på, det er så, hvor skævt afgifterne er sat sammen«.
Rækkefølgen er skæv
Oprindelig var det Socialdemokraterne og SF’s plan at hæve det såkaldte beskæftigelsesfradrag samtidig med afgifterne. På den måde ville de lavestlønnede få flere penge mellem hænderne til at betale de stigende leveomkostninger.
Men fradraget er udskudt til den skattereform, der endnu ikke er lagt en tidsplan for. Det undrer Dennis Kristensen.
»Det burde falde nogenlunde samtidig. Op med afgifterne og op med fradraget. Ellers giver det en forøgelse af uligheden, som er meget uhensigtsmæssig«, siger han.
Thorning: De lavestlønnede får også noget ud af det
