Enormt irriterende og generende. Det siger kommentator og politisk redaktør på TV2, Henrik Qvortrup, om opfordringen fra Venstres bagland til at droppe berøringsangsten over for mere brugerbetaling.
»Det er selvfølgelig enormt irriterende og generende for Løkkes strategi over for regeringen, at der nu er nogle i Venstre, som også vil gøre det dyrere at være dansker«, siger Henrik Qvortrup til politiken.dk. LÆS OGSÅVenstres bagland udfordrer Løkke før landsmødet Diskussionen kommer efter en rundspørge fra Berlingske Research, der viser, at et flertal på 30 af 50 Venstre-lokalformænd, vil have indført mere brugerbetaling på blandt andet lægebesøg.




























