Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, bliver nu udfordret fra egne rækker på spørgsmålet om brugerbetaling, skriver Berlingske.
Et flertal på 30 ud af de 50 Venstre-lokalformænd, som har taget stilling, vil have indført mere brugerbetaling. Det viser en rundspørge fra Berlingske Research med deltagelse af halvdelen af Venstres 98 lokalformænd forud for weekendens landsmøde i partiet.




























