Den beslutning, justitsminister Morten Bødskov (S) tog i går eftermiddags, var afslutningen på ni måneders mystik omkring, hvorfor politiet ikke kunne sikkerhedsgodkende Henrik Sass Larsen (S) som minister.
Efter kritik fra Ombudsmanden valgte ministeren at ophæve den tavshedspligt, Henrik Sass Larsen var blevet pålagt. En tavshedspligt, der forhindrede ham i at forklare, hvorfor han ikke kunne slippe helskindet igennem PET's sikkerhedstjek, forud for at Helle Thorning-Schmidt (S) dannede sin regering, som Sass stod til at blive minister i.



























