Der er bred enighed om, at regeringens akutpakke er god, og at den rummer nogle brugbare initiativer.
Men nogle håber fortsat på, at der kan ske ændringer, så for eksempel kravene til genoptjening af retten til dagpenge mildnes.
Det står klart ved indledningen til et møde om situationen for de mange danskere, der til nytår risikerer at ryge ud af dagpengesystemet, fordi de har været arbejdsløse for længe.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mødes med repræsentanter fra fagbevægelsen, arbejdsløshedskasserne, kommunerne og arbejdsgiverne for at finde en løsning på problemet.
LÆS ARTIKEL Ny jobpakke skal bremse massefyringer
Og fra sidstnævnte er der en tro på, at den foreslåede jobpakke kan give gode resultater.
»Med den pakke, der er lagt op til, er der gode chancer for, at rigtig mange kommer i beskæftigelse«, mener direktør Henrik Bach Mortensen fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Med den pakke, der er lagt op til, er der gode chancer for, at rigtig mange kommer i beskæftigelse.
»Det er spændende at se - når nu planen bliver rullet ud - om vi har løst opgaven, eller om der er behov for noget nyt. Det afgørende er, om jobcentrene og a-kasserne leverer varen; om man påtager sig opgaven og laver en håndholdt, koncentreret indsats«, siger han på vej ind til mødet.
Forbundsledere: Måske er det ikke nok
LO's formand, Harald Børsting, ser positivt på planerne, men peger på, at et flertal af de ledige ifølge en undersøgelse fra fagforeningen ikke får tilbudt job, selv om udgangen af dagpengeperioden nærmer sig.
»Det her bidrager, men der skal mere til. Der skal kigges på genoptjeningskravet. Det er blevet for stramt. Jeg vil heller ikke udelukke, at der bliver brug for at kigge på selve dagpengeperioden«, siger han.
DF støtter SF'eres ønske om længere dagpengeDet her bidrager, men der skal mere til.
Samme toner lyder fra FTF's formand, Bente Sorgenfrey. Jobpakken er - vurderer hun - ikke fuldt ud tilstrækkelig for at sikre de ledige.
»Det er et skridt, men ikke et megaskridt. Det kan ikke stå alene. Jeg mener, at man bør kigge på selve dagpengesystemet«, siger hun med henvisning til den tid, det tager at generhverve retten til dagpenge.
»Det er svært at sige, hvor mange job pakken i dag faktisk skaffer, men vi har da en tro på, at vi kan hjælpe nogle af dem, der står for at miste dagpengeretten«, siger hun inden mødet med ministeren.
Ledige kan miste den økonomiske hjælp
Årsagen til mødet er den situation, flere tusinde ledige risikerer at ende i til nytår, hvor de mister retten til dagpenge.
For mange af dem vil det give problemer: De kan ikke få kontanthjælp, fordi de på papiret er velhavende. Imidlertid kan pengene være bundet for eksempel i deres ejerbolig og dermed ikke umiddelbart disponible for de ledige.
Situationen har fået beskæftigelsesministeren til at præsentere forslag om øget jobrotation og forskellige uddannelsestilbud, som skal sikre, at de ledige ikke ryger ud af dagpengesystemet, men tværtimod hjælpes til et nyt job.
fortsæt med at læse




























