Retorikeksperter: Skoledrengen Emil kommer til at sætte dagsorden

Wordcloud. En 'ordsky' viser vægtningen af oftest benyttede ord i statsministerens åbningstale. Ordskyen er lavet med programmet www.wordle.net.
Wordcloud. En 'ordsky' viser vægtningen af oftest benyttede ord i statsministerens åbningstale. Ordskyen er lavet med programmet www.wordle.net.
Lyt til artiklen

Helle Thorning-Schmidts fortælling om 13-årige Emil og hans skoledag i »fremtidens skole« kommer til at sætte dagsorden i dansk politik.

Det vurderer Kristian Madsen, Politikens lederskribent og tidligere taleskriver for netop Helle Thorning-Schmidt.

»Emil og hans skoledag vil blive omdrejningspunktet i de næste mange måneder. Jeg synes måske, hun trak den lige lovligt langt, men den kommer til at være udgangspunkt for åbningsdebatten«, siger Kristian Madsen.

Inden jul vil regeringen fremlægge en folkeskolereform, der ifølge statsministeren skal gøre undervisningen mere aktiv, kreativ og virkelighedsnær. 'Emil' er en 7.-klasses-elev i dette ønskescenarie:

»Skoledagen kan for eksempel starte med matematik. Klassen lærer om vinkler, grader og procenter. Matematikken er flyttet fra klasselokalet til skolens værksted. Her er Emil i gang med at bygge et fuglehus sammen med tre andre fra klassen. Lugten af træ, lyden af saven, den rette vinkel på fuglehusets tag – det får Pythagoras sætning til at hænge bedre fast. Og så er det tid til sport for flere af de store klasser. Her er lærere og pædagoger sammen om aktiviteterne«, sagde Helle Thorning-Schmidt i talen.

Kristian Madsen mener, at Thorning holdt »en god tale«:

»Ikke overvældende, men en god tale. Der er et element af back to basics over den. Nu er man tilbage på hovedsporet, hovedomdrejningspunkterne er sundhed, indvandrere og folkeskolen. Det er tre emner, der optager befolkningen enormt meget og på et helt andet niveau end 2020-planen. Det, tror jeg, er klogt«, siger Kristian Madsen.

DOKUMENTATION Læs statsministerens tale

Også Malene Eliassen, retoriker hos Rhetorica, bider mærke i statsministerens brug af fortællinger:

»Hun bruger to eksempler, der lykkes rigtigt godt. Vandhanen og Emil. Det er dem, vi kan huske, de stimulerer vores hukommelse så meget«, siger Malene Eliassen, der mener, at Thorning fremstod »som en statskvinde og en rutineret taler med god ro om sin autoritet« på talerstolen i Folketinget.

På minussiden tæller, at talen mangler en rød tråd, vurderer retorikeren:

»Generelt mangler der retorisk rafinnement. Hun går i for mange retninger. Det bliver uskarpt. Det flyder sammen«, siger Malene Eliassen.

En Ferrari uden motor

Janus Beyer, retoriker hos kommunikationsbureauet 37 grader, er ikke begejstret over talen. Han kalder den en »Ferrari uden motor« og mener, at Thorning spilder chancen for at kapre stemmer:

»Hun taler til de frelste, til dem, der er enige med hende. Hvis hun vil prøve at hente nogle af de stemmer, der er gået over til borgerlige, skal hun argumentere for sine holdninger«, siger han til politiken.dk.

Han mener ikke, at fortællingen om skoledrengen Emil lykkedes i Thornings fremførelse:

»Fortællingen om Emil er et rigtig godt eksempel på, hvordan taleskriverne har taget magten fra hende. Det er eksempel, der fungerer rigtig godt, hvis man er en dygtig taler. Men Helle Thorning-Schmidt er ikke de store talers mester«, siger Janus Beyer.

Oliver Bærentsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her