Det er ikke øverst på ønskelisten hos regeringspartiet de radikale at halvere eller fjerne det ekstra studieår, som studerende har til at gennemføre deres uddannelse.
Ifølge oplysninger, som Politiken har fra kilder blandt folketingspolitikere og embedsmænd, peger pilen ellers kraftigt mod, at det vil indgå i et forslag til en reform af SU'en, som regeringen vil præsentere til foråret.




























