Socialdemokraternes formand, statsminister Helle Thorning-Schmidt blev mødt af en pibekoncert og øvråb, da hun talte ved et 1. maj-arrangement i Aarhus.
»Helle Thorning-Schmidt har godt vidst, at der er en enorm frustration, der ulmer i baglandet. Det må gøre indtryk for de fleste, når man kommer ud og møder rigtige mennesker og så får en spand vand i hovedet«, siger Politikens politiske analytiker, Sigge Winther Nielsen.
»Spørgsmålet er, om det gør det hos Thorning-Schmidt«, tilføjer han.
»De personer, der var til stede, siger, at hun virkede berørt. Hun virkede som om det her var vildere end hun havde troet, det ville blive«, siger Winther Nielsen.
LÆS MERE Politiken.dk's reporter: »Thorning fik ikke en chance«
Den politik, de har ført, har betydet, at man har givet pisk til de arbejdsløse og til kernevælgerne og gulerødder til de rige. Det er bare en politik, der er uhyggelig svær at forklare den 1. maj.
Det uheldige møde med de aarhusianske 1. maj-deltagere kan være belastende for hendes parti, som i øjeblikket kæmper mod svigtende opbakning i meningsmålingerne og kraftig kritik fra faglige organisationer og venstrefløjen.
»De her billeder kan blive ikoniske på den rigtig ufede måde for Helle Thorning-Schmidt og for Socialdemokratiet, fordi de bliver det bogstavelige symbol på, at selv deres egne vælgere vender dem ryggen«, siger Politikens analytiker.
Københavns overborgmester afbrudt
Også overborgmester Frank Jensen blev forsøgt buhet ud fra podiet i Fælledparken i København.
»Det var måske ikke det, man havde regnet med. Men den yderste venstrefløj har det med at lave gang i gaden. Det var det også denne gang«, konstaterer Sigge Winther Nielsen.
»Det er svært at stikke termometeret i Fælledparken og tage temperaturen. Men det var nok varmere end han havde regnet med«.
LÆS ARTIKEL
Derfor blev der buh'et af Frank: De lytter jo ikke til osTilråbene prellede dog af på overborgmesteren, der stilfærdigt sendte dem videre til partitoppen med ordene: »Det er regeringen, de råbte ad«.
Må forlige sig med sine støtter
Spørgsmålet er, om den store vrede mod regeringens politik får partierne til at ændre kurs. Men de har truffet et valg om, at de vil føre den politik og de vil ikke ryste på hænderne, vurderer han.
»De véd godt, at de ikke kan blive ved med at ligge i krig med deres egne vælgere. Det skal slutte på et eller andet tidspunkt«, siger Sigge Winther Nielsen og venter, at der i løbet af efteråret vil komme en eller anden form for forbrødring med Enhedslisten.
LÆS OGSÅ EL-frontfigur skældte ud på 1. maj-protester
»Det paradoksale er jo, at den politik, de har ført, har betydet, at man har givet pisk til de arbejdsløse og til kernevælgerne og gulerødder til de rige. Det er bare en politik, der er uhyggelig svær at forklare den 1. maj. Det kræver mere end en floskel«, mener han.
fortsæt med at læse




























