Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Buuuuuh. Statsministeren blev mødt af vrede 1. maj-deltagere i Aarhus.
Foto: Kasper Løftgaard

Buuuuuh. Statsministeren blev mødt af vrede 1. maj-deltagere i Aarhus.

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Thornings 1. (og måske sidste) maj-tale

Når landets statsminister træder frem efter flere politiske udfald mod ledige og offentligt ansatte til fordel for skattelettelser til erhvervslivet, vil hun naturligvis blive mødt med frustration.

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Båtnakker med båthorn og kanonslag afbryder ikke blot talere, men forhindrer enhver tale, hvilket er lige så urimeligt, som det er kontraproduktivt, hvad enten Helle Thorning-Schmidt, Pia Kjærsgaard eller Johanne Schmidt-Nielsen er på talerstolen.

Men at en taler må finde sig i at blive afbrudt af buhen og piben fra utilfredse tilhørere, hører med. Der er altså forskel på at gøre brug af kasteskyts og gøre brug af sin stemme.

Det er jo ikke Nordkorea, vel? Her til lands behøver vi ikke stå skoleret og lytte andægtigt som friserede konfirmander.

LÆS MERE

Buh-råb er også ytringsfrihed, og når landets røde statsminister træder frem for store dele af sit eget vælgerkorps efter halvandet år med en vifte af politiske udfald mod ledige og offentligt ansatte til fordel for skattelettelser til erhvervslivet og nedsatte sodavandsafgifter - for nu at sætte det på spidsen - så er det indlysende, at hun vil blive mødt med frustration og pibekoncerter frem for høflige klapsalver.

Jo, der har været enkelte tiltag til at bedre vilkårene for trængte grupper, men det store og massive angreb på dagpengene, der er en væsentlig del af rygraden i det velfærdssamfund, der forener ledige og lønmodtagere, er selvsagt en politisk bombe, som ingen socialdemokratisk minister burde stå i spidsen for - hvis vedkommende fortsat vil kaldes socialdemokrat.

Og hendes ord: Talen var én lang apologi for en liberalistisk økonomisk kurs, pakket lidt ind i slagordspynt om den »solidaritet«, de færreste associerer med det nye Socialdemokrati.

Nogle få topsocialdemokrater har overtaget Socialdemokratiet og på få år har kopieret store dele af nationalisternes værdipolitik og store dele af liberalisternes økonomiske politik



I en tid, hvor de store erhvervsvirksomheder melder om historisk store milliardoverskud, og i en tid, hvor finanskrisen fortsat betyder et stort pres på de ledige, så har det ikke noget med solidaritet at gøre, at titusinder af dagpengemodtagere lades i stikken.

I det 20. århundrede gik det årti efter årti den anden vej, og årti efter årti blev Danmark et mere stabilt samfund, hvor fritid ikke var et fy-ord, og hvor man i højere grad delte det arbejde, der var, frem for at hetze de ledige med en forarget moraliseren, der skal bilde os ind, at øget ulighed og nød er den mest efterstræbelsesværdige motivationsfaktor for et bedre samfund og lavere ledighed.

Det er ikke en VIDENSKABELIG sandhed, at krisen kun kan og skal mødes med klapjagt på de ledige og offentlige nedskæringer, mens lønmodtagerne generelt piskes til længere og længere arbejdsliv. Det er en IDEOLOGISK 'sandhed' - og der findes andre ideologiske 'sandheder'.



Regeringen følger en kurs, der siger, at hvis vi presser lønningerne og de sociale ydelser i bund, nedsættes virksomhedernes omkostningsniveau så meget, at produktionen bliver billigere og konkurrenceevnen forøges - og SÅ kommer flere i arbejde.

Og det er jo rigtigt nok. På papiret - hvis lønninger og ydelser VIRKELIG forringes, og man skider højt og flot på, at ikke kun lønningerne, men også omkostningsniveauet er højt i Danmark, hvor fattigdommen breder sig, og hvor flere og flere allerede tvinges fra hus og hjem.

Selvfølgelig kan man gå andre veje end den nuværende liberalistiske vej, og det er manglen på anerkendelse heraf (såvel som en socialdemokratisk politik i den retning, naturligvis), der skiller Thorning-Schmidts socialdemokrati ud fra størstedelen af partihistorien.

Frustrationen i rød blok den 1. maj (og alle andre dage) består i, at nogle få topsocialdemokrater har overtaget Socialdemokratiet og på få år har kopieret store dele af nationalisternes værdipolitik og store dele af liberalisternes økonomiske politik.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Partiet har med andre ord ikke bare rykket sig lidt eller 'glemt' en efterlønsgaranti i kampens hede - der har jo altid være tidspunkter, hvor baglandet har brokket sig, men det er historisk nyt, at partiet ligefrem er ved at vende den ideologiske vrang ud på sig selv.

Jeg tror, at mange af de frustrerede SF'ere og socialdemokrater helt basalt vil et samfund, som også Socialdemokraterne i det forrige århundrede tilstræbte: større sikkerhed og tryghed inden og uden for arbejdsmarkedet i erkendelse af, at der ALDRIG bliver arbejde til ALLE, men at ingen skal tvinges til lortejobs under lortevilkår af den grund. Mange socialdemokrater vægter også gode arbejds- og ledighedsvilkår højt, selv om det koster lidt på konkurrenceevnen.

LÆS MERE

I det meste af det foregående århundrede er arbejdstiden derfor blevet kortere for den enkelte, ferierne er blevet længere og arbejdsvilkårene bedre - og dermed er fritiden/friheden forøget.

I det mindste er det dét, man har forsøgt. NU vendes kursen både reelt og formelt. Ikke kun af Venstre, som forventet (og i overensstemmelse med partiets historie og ideologi), men af Socialdemokraterne i kontrast til partiets historie og ideologi.

Naturligvis reagerer rød bloks vælgere med pibekoncerter. Selvfølgelig så de hellere ryggen end fronten af Thorning-Schmidt. Selvfølgelig er de skuffede. Selvfølgelig er Socialdemokratiet ved at implodere - og det går stærkt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis kursen fortsætter, er det nok bedst, at Thorning overvejer, om hun også hører til på en rød talerstol den 1. maj 2014

Thorning-Schmidt har i forvejen kun en stribe af historiske valgkatastrofer bag sig, så hvis ikke hun vidste, hvad der ventede hende 1. maj, er hun vist meget naiv - pibekoncerten er kun den foreløbige kulmination, der også sætter lyd på forliset.

I Aarhus blev hun mødt af koordineret aktion, hvor tusinder af fremmødte vendte hende ryggen under talen - skuffede socialdemokrater, skuffede ex-socialdemokrater og skuffede venstreorienterede i almindelighed. Hele 30.000 var mødt frem i Aarhus den 1. maj - det er omtrent ti gange flere end sidste år.

De færreste kom for at klappe af statsministeren.

Hvis kursen fortsætter, er det nok bedst, at Thorning overvejer, om hun også hører til på en rød talerstol den 1. maj 2014.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden