Som nyt byrådsmedlem kan man gå fra at være pædagog eller it-konsulent den ene dag til den næste dag at være juridisk ansvarlig for komplekse beslutninger og milliarder af skattekroner.
Det sker, når en lokalpolitiker indtræder som bestyrelsesmedlem i eksempelvis et offentligt ejet forsyningsselskab eller havneselskab.
Blot en ud af tre byrådspolitikere, der varetager bestyrelsesposter i kommunale institutioner, har modtaget et kursus eller en anden form for introduktion til bestyrelsesarbejdet af kommunen.
Det viser en rundspørge, som Politiken Research har foretaget blandt 790 lokalpolitikere med sidehverv. Og adspurgt om de overvejende grunde til, at lokalpolitikeren sidder i bestyrelsen, svarer kun 10 procent, at det er, fordi vedkommende er den mest kompetente til opgaven.
LÆS OGSÅ Byrådspolitikere bør lønnes bedre
Borgmesteren fattede ikke en brik
Det lave fokus på kompetencer og bestyrelsesuddannelse vækker forundring blandt ledelseseksperter:
»Der er en risiko for, at det ikke er en kvalificeret måde, at opgaverne bliver varetaget på, og det er bekymrende«, siger Flemming Poulfelt, professor i ledelse og strategi ved CBS, Handelshøjskolen i København.
Han peger på, at en af bestyrelses væsentligste opgaver er at føre tilsyn med virksomhedens direktion og økonomi samt sørge for, at den udvikler sig.
Københavns tidligere teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam siger, at der er for lidt fokus på kvalifikationer, når byrådene udpeger dem, der skal holde snor i selskaber med store velfærdsopgaver.
DOKUMENTATION
Selv var han som fagborgmester født bestyrelsesformand for Centralkommunernes Transmissionsselskab, CTR, der hvert år indkøber og leverer varme for to milliarder kroner.
Den edb- og skuespilleruddannede Bondam fortæller, at bestyrelsesarbejdet var ekstremt teknisk:
»I starten fattede jeg ikke en brik af, hvad der foregik, og måtte bede ledelsen om at omskrive bestyrelsesmaterialet, så menigmand kunne forstå det. Jeg gjorde mig derfor til talsmand for, at bestyrelsesmedlemmerne skulle være lønnede, og at man udpegede kompetente folk udefra. Jeg kan forstå, at der nu sker en lønning af posten, men det er stadig politikere, der sidder i bestyrelsen«, siger Klaus Bondam, der stoppede i lokalpolitik i 2010.
Formand i Kommunernes Landsforening Erik Nielsen (S) mener ikke, at eksterne kandidater nødvendigvis vil give mere værdi til de kommunale selskaber.
»Vi møder ofte den her diskussion om, at man skal have professionelle ind i bestyrelserne. Men vi mener selv, vi er gode professionelle, fordi vi faktisk ved rigtig meget om, hvad vi taler om, i de bestyrelser, vi sidder i«, siger Erik Nielsen.
Politikerflertal kan lamme
CTR og Forsyning Helsingør er to af mange eksempler på, at bestyrelserne er sammensat på en måde, så politikerne har flertal.
På vandforsyningsområdet har brancheforeningen Danva tidligere på året gennemført en rundspørge blandt 74 af 178 medlemmer. Den viste, at 45 procent af bestyrelserne kun består af politikere og medarbejderrepræsentanter.
»Det er et svært område at følge med i for folk, som ikke er sagligt kyndige på det tekniske område. Nogle vandselskaber kigger derfor på, om det kunne være en større gevinst for kommunen at udpege nogle mere kompetente mennesker – eksempelvis fra erhvervslivet – til at repræsentere kommunen, fordi det ikke ligefrem er let at være bager i dagligdagen og så forholde sig til meget tekniske investeringer i millionklassen«, siger ph.d.-stipendiat Linne Marie Lauesen, der har forsket i forsyningsselskaber.
LÆS OGSÅ Djøf: Professionelle embedsmænd er ikke noget demokratisk problem
Også på havneområdet dominerer politikerne bestyrelserne. I aktieselskabsbestyrelser er 47 procent byrådsmedlemmer, mens tallet er 59 procent i selvstyrehavne, viser tal fra Danske Havne.
Professor i selskabsret ved CBS Søren Friis Hansen siger, at kommunerne grundigt bør overveje, om kompetencer fylder nok i udpegningsprocessen. Han finder det særligt problematisk for kommunale selskaber og fonde, når lokalpolitikere sidder med flertallet i en bestyrelse:
»Når selskabet så skal have noget økonomisk at gøre med kommunen, eventuelt købe en grund, er bestyrelsesmedlemmerne inhabile. Dermed er bestyrelsen ikke længere beslutningsdygtig, og det kan fuldstændig lamme et selskab«, siger Søren Friis Hansen.
fortsæt med at læse
