Der var drama til det sidste, før justitsminister Karen Hækkerup (S) i formiddag kunne lande en aftale om at sikre op mod 24 udenlandske børn mulighed for at søge om at få lov at bo i Danmark med deres familier.
Tilladelserne bliver givet efter nye og mere lempelige regler fra 2012 - også selv om børnene tidligere har tidligere fået afslag på familiesammenføring efter ældre og mere stramme regler. Og selv om de har boet i Danmark ulovligt i flere år.
En af børnene er den 19-årige gymnasieelev Songül Yüksel fra Køge Gymnasium, som fik afslag på at blive i Danmark, fordi hun blev vurderet til samlet set at have mere tilknytning til sit hjemland Tyrkiet, hvor hendes mor bor.
LÆS MERE
Mønsterelev bliver udvist fra Køge til KonyaVenstre, der ellers selv har efterlyst en redning af nu Songül Yüksel, forlod forhandlingerne undervejs. Dermed er Venstre ikke med i det forlig, Karen Hækkerup har lavet, og som omfatter Socialdemokraterne, de radikale, SF, Enhedslisten og de konservative.
Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har også valgt at stå uden for aftalen.
Karen Hækkerup er lettet, efter at hun i ugevis har bokset med partierne i flere uger for at få det, hun kalder et »kirurgisk indgreb«, igennem.
»Disse unge skal ikke lide til last, at deres forældre har modarbejdet, at deres børn bliver udsendt. De unge har ikke haft lovhjemmel til at være her, men de har heller ikke haft pas, så de kunne rejse. Og hvordan skulle 16-årige kunne rejse hjem, hvis der ikke er nogen til at tage imod dem? Piger som Songül, der får flotte karakterer i gymnasiet, vil vi gerne hjælpe, så de kan søge efter de nye kriterier, vi vedtog i 2012«, sagde ministeren.
Karen Hækkerup mener ikke, at det »vindue« i udlændingereglerne, der nu åbnes, er stort. Og det varer kun i seks måneder. I den periode kan de unge søge om at få genoptaget deres familiesammenføringssager. Men hun erkender, at hun ikke fik det helt brede forlig, hun fra starten er gået efter for at få ro på de udlændingepolitiske fronter i Folketinget.
Ferhat bliver udvist efter otte år i DanmarkVenstres retsordfører, Karsten Lauritzen, sagde, da han forlod forhandlingerne, at hans parti er nødt til at »tygge på sagen«, men han var skeptisk over for, om partiet kan stemme for redningspakken. Han er især nervøs for, at forliget kan give et signal om, at det er i orden at blive ulovligt i landet og afvente, at politikerne kommer med en håndsrækning.
»Det er et principielt vigtigt spørgsmål, om vi skal lovgive med tilbagevirkende kraft og belønne nogen, der har opholdt sig i ulovligt i landet. Problemet er, at når man bryder grundlæggende princippet på et område, så glider tingene en gang i mellem, og derfor skal vi tænke os grundigt om«., siger Karsten Lauritzen.
Han medgiver, at der ikke er tvivl om, at Songül Yüksel, som fik sagen til at rulle, er godt integreret i det danske samfund.
»Men det ændrer ikke ved at det er sket på et ulovligt grundlag. Og vi laver jo ikke særlove for en enkelt person, så vi skal se på, hvor mange der kan blive omfattet«, siger han.
fortsæt med at læse
