Socialdemokraterne og de konservative har ligget side om side i kampen om at blive den største gruppe i det nye EU-parlament, men her i opløbet har de konservative trukket fra og ligger ifølge den seneste måling fra parlamentet og TNS Opinion til at vinde med 221 mandater, der har knap 30 procent af vælgerne bag sig. Socialdemokraterne falder et godt stykke tilbage til 194 mandater og 26 procent af vælgerne.
EU-skeptikerne ligger fortsat til et rigtig godt valg, men de er spredt på flere forskellige grupper og kan ikke blande sig i topstriden.
Målingen må dog tages med de forbehold, at vælgerne blev spurgt for en uge siden, og at omtrent samtidige målinger ikke viser samme klare tendens.
Europæere har ikke fulgt topkandidaters debat
Kampen om at blive parlamentets største gruppe har fået ekstra fokus i denne valgkamp. De fire store grupper har udpeget hver sin kandidat til posten som formand for kommissionen, og de er enige om, at vinderen er deres fælles bud. De fire kandidater har rejst Europa tyndt de seneste uger, de har mødtes til talrige tv-dueller og har brugt millioner på deres kampagne.
Men det er blevet lidt af en fuser, vurderer Bjarke Møller, direktør for Tænketanken Europa.
Måling: Blot tre mandater skiller et blåt og et rødt EU»Det er da fint nok, at de gør forsøget, men der er næppe mange europæere, der har fulgt deres debat«, siger han.
Betingelserne for en fælleseuropæiske valgkamp har næppe været bedre: Vælgerne i langt de fleste lande er intenst optaget af den økonomiske krise, der i vid udstrækning håndteres centralt i Bruxelles. Og der er klare interesseforskelle og -konflikter på tværs af landegrænser.
Men de europæiske partigrupper er dybt splittet internt og kan derfor ikke fremlægge noget meningsfuldt svar på udfordringerne, forklarer Bjarke Møller.
»Derfor ser vi, at politikerne drøfter de små symbolske nationale spørgsmål, der kan engagere vælgerne i stedet for. Vi får ingen debat om, hvor væksten, investeringerne og arbejdspladserne skal komme fra, hvordan vi håndterer klimaforandringerne eller placerer Europa i en ny verdensorden. Det er lidt trist«, siger Bjarke Møller.
Nationale forhold skaber tendens
Den pludselige fremgang, der tilsyneladende bliver de konservative til del, kan således ikke forklares med en udvikling i debatten på europæisk plan. Det er summen af forskellige og modsat rettede tendenser i hvert land, vurderer Bjarke Møller.
»I Tyskland, som vejer tungt i Europaparlamentet, står forbundskansler Angela Merkel stærkt. Det går godt med økonomien i forhold til i så mange andre lande, og det store flertal – mere end 8 ud af 10 tyskere – går ind for euroen, går ind for mere Europa og for en ansvarlig økonomiske politik. Vi ser en gryende national stolthed, hvor det bliver set som naturligt og ønskværdigt, at Tyskland påtager sig en lederrolle i Europa. Merkel bliver set som et stabiliserende anker«, siger Bjarke Møller.
Hold øje med din EU-kandidat: Gruppevalg er afgørende for indflydelseI Frankrig står de konservative til at blive toer efter EU-skeptikerne i Front National.
»De franske vælgeres dagsorden handler om at straffe socialisterne, som ikke har indfriet valgløfterne. Økonomien sejler, og ledigheden vokser. Det kommer først og fremmest Front National til gode, men der er mange franske vælgere, som ikke kan få sig selv til at stemme på et så yderliggående, fremmedfjendsk og anti-europæisk parti, så de stemmer konservativt«, siger Bjarke Møller.
De sydeuropæiske vælgere er alle optaget af eurokrisen og dens konsekvenser for ledighed og velfærd. Men de reagerer helt forskelligt på den.
Italiensk komiker står til godt valg
I Spanien står det regerende konservative parti til at vinde, selv om det har lagt ryg til de seneste års dybt upopulære krisehåndtering og desuden er blevet grebet i alvorlige korruptionsskandaler. På det punkt ser socialisterne, der står til andenpladsen, ikke meget bedre ud.
»Vi ser enorme frustrationer over både de konservative og socialisterne. 90 procent af vælgerne udtrykker mistillid til de politiske partier, og man skulle da tro, at vælgerne ville straffe dem. Men de spanske vælgere er forbløffende stabile. De vil ikke have protestpartierne. EU bliver set som en redningsplanke, ikke som en syndebuk i Spanien. Mange er stadig taknemmelige for de store tilskud fra EU, der løftede Spanien ud af fattigdom«, vurderer Bjarke Møller.
Valg til Europaparlamentet: Fra på søndag bliver alt forandretGrækerne reagerer imidlertid stik modsat. Her strømmer vælgerne ud til de ekstreme protestpartier både til højre og venstre. Mens italienerne gør sig bemærket ved at gøre socialdemokraterne størst, formentlig som en tillidserklæring til den nye regeringsleder, Matteo Renzi.
Komikeren Beppe Grillo, der ikke rigtig er til at placere på en højre-venstre-skala, men som er ganske klar og tydelig i sin protest mod eliten og især EU, står til en andenplads.
Mod øst er billedet omtrent lige så broget. Polen og Ungarn bidrager til den konservative EU-fest om end med nationalistiske indslag, hvorimod socialisterne står til en kæmpesejr i Rumænien og en lidt mindre i Bulgarien.
fortsæt med at læse
