Venstre-veteranen Birthe Rønn Hornbech er i vildrede om sin politiske fremtid.
Hvis Venstres hovedbestyrelse i næste uge ender med at give opbakning til partiformand Lars Løkke Rasmussen (V), vil hun selv overveje at forlade sit parti i protest. De seneste ugers sager om flyrejser, tøjindkøb og rygevaner er blevet for meget for den tidligere integrationsminister.



























