Den konkrete model for et muligt 'Dong 2' med fokus på Grønlands undergrund hersker der stadig uenighed om. LÆS OGSÅThulesen: Det er sidste udkald i jagten på Grønlands råstoffer
Men fra flere sider uden for Christiansborg lyder der nu positive røster over for selve ideen om, at den danske stat - i samspil med Grønland - involverer sig direkte i udvindingen af råstoffer i og omkring den arktiske ø. En idé, som et flertal i Folketinget som udgangspunkt støtter, men som regeringen afviser.
Historisk fejltagelse
Ifølge den tidligere socialdemokratiske energiminister og EU-kommissær Poul Nielson begår Danmark en historisk fejltagelse, hvis vi undlader at udnytte rigsfællesskabets sammenhold til at sikre dansk andel i de økonomiske gevinster, der forventes at kunne høstes fra Grønlands undergrund, mener han.
»Det vil være utrolig dumt at afvise et statsligt engagement. Danmark er ikke et fattigt uland. Vi har midlerne og ressourcerne til at engagere staten i et dansk-grønlandsk samarbejde. Så kommer vi ind i konsortierne og kan få et røntgenbillede af, hvad der foregår - og en andel af gevinsten«, siger Poul Nielson. LÆS OGSÅGrønlands regering afviser dansk råstofselskab
For ham er det ikke tilstrækkeligt, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og landsstyreformand Kuupik Kleist (IA) for nylig nedsatte en arbejdsgruppe, der blandt andet skal opsøge forretningsmuligheder for danske virksomheder.
»Det ændrer ikke det store. Jeg taler om hardcorepenge. Erfaringerne fra andre steder tilsiger helt utvetydigt, at man skal være til stede som aktør. Man styrker sin forhandlingsposition, hvis man selv er i stand til at stille risikovillig kapital til rådighed - og det vil staten være«.
Poul Nielson vil dog ikke gå så langt som Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, der i gårsdagens avis opfordrede til at oprette et 'Dong 2'. Med kapital fra bl.a. staten og pensionsselskaber i ryggen skulle dette selskab sikres en privilegeret adgang til undergrunden - i et forsøg på at lukke døren for eksempelvis kinesiske selskaber. Grise i stedet for mineraler
I dag eksisterer der ikke danske operatører - mineselskaber - som har kapacitet kan konkurrere med store og erfarne udenlandske selskaber.
Bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgaard har dog i syv år opereret i Grønland, typisk med 30-40 ingeniører i sommerperioden. Her har man hjulpet svenske, australske, canadiske selskaber med licens til at undersøge råstofpotentialet.
Senest forundersøgelser for det kinesisk finansierede London Mining, der har et jernmineprojekt på tegnebrættet.
»Indtil videre har vi kun mærket udenlandske interesser, og dem servicerer vi så. Men der er ingen danske interesser. Måske hænger det sammen med Danmarks historiske set større fokus på kartofler og grise end på mineraler, mens for eksempel canadiere og australiere er vokset op med minedrift«, siger MT Højgaards direktør, Jóannes Niclassen.
»Jeg savner danske erhvervsinteresser. Lige nu går store muligheder tabt, og det er da ærgerligt set fra dansk side. Men kommer der et dansk-grønlandsk selskab med pensionskasser og staten, er vi parat til at hjælpe dem«.
Det gode eksempel
Fortalere for statslig dansk involvering peger mod Norge, hvor staten i 1972 skød kapital i udviklingen af en olieindustri i landet. Det blev til Statoil, som siden har tjent den norske statskasse godt.
Hvis et statsligt dansk selskab skal have realistisk mulighed for at gennemføre en satsning i udvindingen af de strategisk vigtige sjældne jordarter, uran, jernmalm eller andre råstoffer, kræver det formentlig støtte fra pensionskasserne. I den største af dem, ATP, holder underdirektør Ulrik Weuder muligheden åben.
»Det lyder spændende. Vi skal selvfølgelig se noget konkret, før vi kan tage stilling. Men vi tænker først og fremmest på afkastet for vores medlemmer. Så har det mindre betydning, om investeringen lige bliver lagt i andre dele af kongeriget«, siger Ulrik Weuder. SE OGSÅGrafik: Få et overblik over Grønlands kostbare undergrund
Samme melding kommer fra Sampension, der har skudt få penge i Grønland via en aktiepost i et australsk mineselskab.
Selvstyreformand Kuupik Kleist fastslår i en pressemeddelelse, at storskalaloven, der baner vej for udenlandske satsninger, baserer sig på kommercielle vilkår. Der vil ikke blive givet fortrinsret til statslige selskaber - heller ikke et dansk.
