Lærernes forhandlere har ikke alene været oppe mod de absolutte topfigurer i KL og regeringen i lærerkonflikten.
Alt tyder på, at også toppen af regeringens - officielt neutrale - embedsværk har været en modspiller.
Således gav Finansministeriets øverste embedsmand, departementschef David Hellemann, allerede i 2011 udtryk for stærk frustration over indretningen af den danske arbejdsmarkedsmodel. Det fortæller en række kilder til Politiken. Centrale forhandlinger for træge
Hans udtalelser faldt på et møde i Forum for Offentlig Topledelse, hvor departementschefen er bestyrelsesformand for et halvt hundrede offentlige topchefer.
Ifølge flere tilstedeværende, der ikke ønsker at stå frem, gav Hellemann udtryk for, at systemet med centrale forhandlinger var trægt og gjorde det alt for besværligt at modernisere den offentlige sektor. LÆS OGSÅCorydon om Bondos udspil: Ny afledningsmanøvre
»Hellemann udtalte sig stærkt kritisk om den danske model. Hele forhandlingssystemet med, at man centralt skal forhandle med fagforeningerne var han kritisk over for. Under indtryk af, at det havde været svært at rokke gymnasielærerne i 2011«, siger en tilstedeværende.
Når lærerkonflikten på tirsdag - som alt tegner til - munder ud i en kollektiv lockout af samtlige lærere, vil det være kulminationen på en strid, der i sin kerne netop handler om at flytte magten over lærernes arbejdstid til den enkelte skoleleder, i stedet for at det skal fastlægges af de centrale overenskomstforhandlinger. Hellemann: Svært at modernisere
David Hellemann har ikke ønsket at stille op til et interview, men i en mail til Politiken forklarer departementschefen, at han »grundlæggende mener, at den danske model er den rigtige og bedste model for regulering af arbejdsmarkedet«.
Men han skriver samtidig om sin skepsis over for 2011-resultatet:
»Som jeg husker det, sagde jeg noget i stil med, at de netop overståede overenskomstforhandlinger i 2011 viste, hvor svært det var at modernisere den offentlige sektor, og at den danske model for så vidt angår det offentlige arbejdsmarked har den helt særlige udfordring, at lønstigninger gives automatisk og derfor ikke er en reel del af forhandlingerne«, skriver han og uddyber om udtalelserne:
LÆS OGSÅFormand undsiger kritisk skoleleder
»De blev sagt med henvisning til de (...) netop overståede overenskomstforhandlinger, hvor de offentlige arbejdsgivere ikke var kommet igennem med langt hovedparten af fleksibilitetskrav mv.«.
Politiken har forgæves forsøgt at få uddybet, hvilke skavanker Hellemann oplevede med det danske aftalesystem. Glatter ud
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, professor ved Aalborg Universitet, tolker departementschefens udtalelser som forsøg på damage control:
»Han er ekstremt bange for at blive taget til indtægt for at være modstander af modellen. Specielt lige nu med højspændte overenskomstforhandlinger og rygter om et snarligt indgreb«. LÆS OGSÅLærerne skal til tasterne og skabe positiv opmærksomhed
FTF-formand Bente Sorgenfrey finder det »højst overraskende«, at Hellemann melder ud, men glæder sig over hans opbakning til den danske model, fordi der har »gået mange rygter« om det modsatte. Lærerformand Anders Bondo Christensen undrer sig, for i praksis har han »godt nok ikke oplevet« opbakning til modellen.
Gymnasielærerformand Gorm Leschly undrer sig også. Han har for nylig afsluttet forhandlingerne med ministeriet, der i år førte til ændrede arbejdstidsregler:
»Selv om Hellemann nu erklærer sig som tilhænger af modellen, tror jeg mest på det, han sagde i det lukkede forum«.
