Åbningstaler er en sælsom størrelse.
Der er altid et misforhold mellem forventninger og virkelighed.
Mellem omverdenens krav til en offensiv tale og grundlovens ord om en redegørelse for »rigets stilling« og hvilke »foranstaltninger« regeringen vil tage i det kommende år.
Vi skal ikke alt for mange årtier tilbage, før åbningstalen var kongens tale – en slags trontale.
Meget har ændret sig siden 1953, da åbningstalen i den nye grundlov blev statsministerens helt egen. For siden er talen gradvist flyttet ind i den politiske zone.
Det så vi i går. Helle Thorning-Schmidt var ikke bleg for at gå efter de borgerlige, selv om det var uden adresse. Alligevel er de færreste i tvivl om, hvem hun kritiserede: Løkke og Venstre.
Nævenyttig Thorning
Især på tre områder gik Statsministeren til angreb, tre områder som regeringen ventes at slå på i en kommende valgkamp.
Først og fremmest fik de blå en lektion i de økonomiske realiteter set fra Statsministeriet:
»Danmark blev ekstra hårdt ramt af den økonomiske krise. Fordi man ikke handlede i 00’erne. Men lod de gode tider løbe løbsk. Vi var et af de rige lande, hvor velstanden faldt mest. Vi mistede over 100.000 arbejdspladser. «
For det andet var velfærden endnu en gang i centrum. Her i form af Thornings foretrukne angrebsflanke – Venstres nulvækst:
»Hvis man derimod har nulvækst og samtidig vil bruge mere på sundhed, så er man nødt til at spare andre steder«
Endelig for det tredje gjorde hun det klart, at social dumping er af høj prioritet for regeringen: »Vi har handlet. Hvorfor gjorde man ikke noget i 00erne?«
Er regeringen gået i stå?
En åbningstale slår tonen an for det nye folketingsår. Det virkelige fundament i regeringens politik er imidlertid lovprogrammet ( SE HER), der også blev præsenteret ved Folketingets åbning i går.
Vanen tro hev Thorning udvalgte dele fra lovprogrammet frem i talen, som kunne bruges offensivt, såsom initiativer på netop de tre ovenstående områder – økonomi, velfærd og social dumping.
LÆS MERE
Miraklernes finanslove opstår altid i valgårDer er dog i alt 182 lovforslag i programmet i år – og rigtig mange af dem blev slet ikke nævnt i talen.
Med andre ord indeholder åbningstalen den politik, Thorning gerne vil sælge sig på. Mens lovprogrammet indeholder den politik, regeringen faktisk kommer til at gennemføre det næste år.
En nærmere obduktion af lovprogrammet er derfor rettidig. Ikke mindst når toppen i regeringen efter åbningstalen proklamerede, at talen viste at regeringen er sprællevende.
Vis mig dit lovprogram
Jeg har lavet en gennemgang af Thorning-regeringens fire lovprogrammer og sammenholdt dem med den første VK-regering i 00’erne for at teste tesen om en aktiv regering (se figur nederst).
Optællingen viser, at de to regeringen flugter hinanden forbavsende tæt. Faktisk ville der næsten være dødt løb mellem de to regeringer, hvis jeg også havde medtalt de 50 lovforslag som kommunalreformen udgjorde i 2004/05.
Selv om der må tages forbehold for en sådan generel optælling, der medtager stort som småt, er det tydeligt at regeringen faktisk har mange lovforslag sent henne i denne valgperiode. Ligesom Fogh-regeringen, i øvrigt. På den måde holder regeringens udlægning.
Men mere interessant er netop lovgivningen om den storstilede kommunalreform, som Fogh-regeringen lancerede sent i valgperioden. For man savner et større projekt i lovprogrammet fra Thornings side. Måske ikke en kommunalreform, men blot en vennesæl dagsorden der holder mere end en uge.
Til trods for vigtigheden af lovprogrammets mange enkelelementer, såsom ny lovgivning om bogføringsregler, fremtidsfuldmagter og hundevæddemål - så er det ikke kommunikative evergreens, der vil presse de borgerlige tilbage.
LÆS MERE
En bluffers guide til finanslovenVælgervenlig agenda efterlyses
Og det er netop, hvad regeringen mangler: En vælgervenlig agenda de selv driver frem og som andre hele tid må respondere på. For hvis det ikke sker løber oppositionen med opmærksomheden. Igen.
Thornings åbningstale i dag var på sine egne præmisser fejlfri: Kritik af de borgerlige, opremsning af egne resultater og præsentation af nye initiativer.
Talen bød dog ikke på de store overraskelser. Den store offensiv udeblev. Og så er vi tilbage ved starten og de forventninger man egentlig kan have til en sådan tale.
For en åbningstale er ceremoniel. Og sjældent – om nogensinde – har den formået at sætte en dagsorden der holdt længere end til efterårsferien.
Imidlertid har lige netop denne her regering brug for at smide en joker, der ryder bordet. Ellers vil der aldrig kunne blive flyttet det store antal stemmer der skal til for at Thorning kan få fire år mere.
