Begejstringen for fagbevægelsen er i frit fald

Flugt. Harald Børsting fra LO skal til at finde de lavere priser fem for at lokke sine medlemmer til at blive.
Flugt. Harald Børsting fra LO skal til at finde de lavere priser fem for at lokke sine medlemmer til at blive.
Lyt til artiklen

Medlemmernes begejstring for den klassiske LO-fagbevægelse falder støt og roligt. I 1992 var 65 procent af LO’s medlemmer helt enige i, at »fagforeninger er nødvendige for varetagelsen af lønmodtagernes interesser«, men nu, knap 20 år senere, er blot 42 procent af LO’s medlemmer helt enige i det udsagn, viser en Megafonmåling, der er foretaget Politiken og TV 2.

LÆS OGSÅ Medlemsflugten fra LO skyldes kontingentet

En traditionel fagforening er heller ikke pengene værd. Størrelsen af kontingentet står ikke mål med, hvad de medlemmer, der har forladt et LO-forbund, venter at få ud af et fagforeningsmedlemskab.

I en ny bog ’Kollektiv handling’ om den klassiske LO-fagbevægelses krise peger 78 procent af de tidligere LO-medlemmer på, at prisen var »helt« eller »delvist« årsag til, at de forlod deres LO-forbund. »Prisen for medlemskabet er den vigtigste årsag til, at medlemmerne har sagt farvel, men mange vurderer også, at fagbevægelsen arbejder for partipolitisk, og de har dårlige erfaringer, efter at de selv har haft behov for deres fagforening«, siger professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet – en af forfatterne bag bogen. 100.000 mere vil forsvinde Den kritiske bog udkommer i næste uge lige op til LO’s kongres i Aalborg. På kongressen skal der gøres status over Harald Børstings fire år som formand for LO. Han afløste Hans Jensen i 2007 med løfte om at slå de alternative fagforeninger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her