I 55 minutter og 40 sekunder flød ordene i den velkendte monotone strøm fra 19-årige Yahya Hassan på pressemødet i går, da han præsenterede sit manifest for Nationalpartiet.
Digteren tog imod pressen med favnen fuld af talepapirer og kastede om sig med politiske stikpiller til de etablerede partier på Christiansborg. Den lange monolog kom bag på journalisterne og efterlader billedet af en personlig og farverig politisk stemme, der skiller sig ud i det politiske landskab.




























