Den mest urovækkende samtidsdiagnose, jeg er stødt på i nyere tid, er Annette Heicks beskrivelse i Politiken af sin strategiske vej til det ’brand’, der i dag giver hende teaterroller og (Politiken)-interviews og offentlig taletid om stort set alt.
Annette Heick følte sig i sin ungdom stemplet af far Keld og mor Hildas kitschede folkelighed, som eksempelvis P3 ikke ville associeres med.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
