Det stod ikke rigtig skrevet i kortene, at en mindre rengøringsvirksomhed i Taastrup, Panorama, skulle tage en stor del af overskrifterne i valgkampens første døgn.
Men det skete altså ikke desto mindre efter, at Venstres formand Lars Løkke Rasmussen startede sin valgkamp med at nævne et møde, han havde holdt med Panoramas direktør, Morten Broager, i foråret.




























