Finanslov. Jobreform. Løkkes kasseeftersyn. En fornyelse af dagpengesystemet. Efterårets politiske kalender er tætpakket med taltunge forhandlinger. I den leg er det ikke partierne – ikke det politiske flertal – men derimod Finansministeriet, der svinger taktstokken og bestemmer, hvornår politiske idéer skal forvandles til ny lov.
Men de regnestykker, som regnedrengene fra Slotholmsgade lægger frem for Folketinget, er mangelfulde og bør ses efter i sømmene, lyder det fra en række fagfolk, der samstemmigt lægger pres på det hæderkronede ministerium.
»Finansministeriet har en 'one size fits all'-tilgang til deres arbejde, hvor det hele kan proppes ned i en og samme model. Det er formentligt fint nok, at man har den, men man skal bare kende dens begrænsninger,« forklarer cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg, der kritiserer ministeriet for til tider at mangle »sund fornuft« i sin måde at regne på.
»Det er ikke mere end et år siden, at Finansministeriet postulerede, at den mest jobskabende initiativ var at sænke registreringsafgiften på biler. Der er mange gode grunde til at ændre bilbeskatningen, men at det skulle være den mest jobskabende, det er jeg meget i tvivl om,« uddyber han.
Resultatet er givet på forhånd
I 2010 vurderede statens topembedsmænd, at det ville koste 2.000-4.000 dagpengemodtagere deres ydelse, hvis man halverede dagpengeperioden. Et talt, der på få år har rundet 50.000 personer. Samme år skød Finansministeriet Danmarks underskud langt lavere – omtrent 46 milliarder kroner - end det egentlig var. Danmark fik derfor en unødvendig henstilling af EU, mens vejen var banet for markante besparelser i den såkaldte genopretningspakke.
Det er eksempler som disse, der giver rynkede bryn hos Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
»Vi står i en situation, hvor resultatet af Finansministeriets beregninger er givet på forhånd og hvor man er meget fastlåste i sin måde at tænke og regne på,« siger direktør Lars Andersen.
Finansministeriet bruger typisk to forskellige regnemodeller: ADAM og DREAM. Problemet er, at Finansministeriets regnemodeller i dag er indstillet sådan, at en lettelse i topskatten altid har en gavnlig samfundseffekt, mens en investering i bedre uddannelser derimod ikke har.
»Det giver et skævt billede af økonomien og det blokerer i sidste ende for konkrete politiske ønsker,« lyder det fra Lars Andersen, der kalder det »afgørende«, at Finansministeriets regnemetoder sættes under lup.
Modeller har stor magt
Ifølge cheføkonom i CEPOS, Otte Brøns, er det fornuftigt at ministeriet holder sig de samme modeller, fordi det skaber kontinuitet. Han mener dog, at man med fordel bør ændre praksis, så Finansministeriet i højere grad end i dag oplyser offentligheden og Folketinget om den usikkerhed, ministeriets beregninger er behæftet med:
»Det er de seneste år opstået et paradoks i den forstand, at de økonomiske ministeriers beregninger har meget stor magt og indflydelse på, hvad der politisk kan gennemføres. Omvendt kan flere udregninger være forbundet med en vis usikkerhed. Det ved vi økonomer, der beskæftiger os med det, men politikerne kan have svært ved at gennemskue hvornår,« siger Otte Brøns, der har arbejdet i centraladministrationen i mere end 20 år.
Hos Dansk Industri mener Erhvervsøkonomisk chef, Morten Granzau Nielsen, er man anderledes positiv. Men selv Finansministeriets beregninger og modeller »har høj troværdighed og danner et godt udgangspunkt for politiske beslutninger«, er der stadig rum for forbedringer:
»Der er selvfølgelig enkelte antagelser i beregningerne, vi ikke altid er enige med Finansministeriet i. Vi ser eksempelvis gerne, at de indregner dynamiske effekter af lavere skat i form af øget produktivitet,« siger Morten Granzau.
Opfordrer statsministeren til at tage sagen op
Utilfredsheden med Finansministeriets regnemetoder strakte sig i 2011 langt ind i Socialdemokratiet på Christiansborg.
»Hvis vi skulle sidde med regnedrenge, der regner sådan, vil de blive smidt ud af døren,« lød det den gang fra Henrik Sass Larsen.
Partiet lovede samtidig at gå Finansministeriets regnemodeller i sømmene, men det skete aldrig. I LO opfordrer næstformand, Lizette Risgaard, statsminister Lars Løkke Rasmussen til at tage den sag op på ny.
»Der har desværre været gentagende tilfælde, hvor det der er kommet fra Finansministeriet ikke har været meget validt. Der er god brug for, at man sætter et arbejde i gang for at se, hvordan man kan forbedre eller ændre på den måde, man regner på i Finansministeriet,« siger næstformand i LO, Lizette Risgaard.
fortsæt med at læse
