I sidste ende er der kun ét menneske, der har afgjort Henrik Sass Larsens politiske skæbne: Og det er ikke skandalens hovedperson, men derimod landets kommende statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S).
Før en regering bliver dannet, sender statsministeren sin bruttoliste med navne på mulige ministre til Politiets Efterretningstjeneste (PET), der herefter går i gang med en sikkerhedsgodkendelse.
En sådan fældede i går Socialdemokraternes politiske ordfører i det, Thorning kalder en »ikke så enkel« sag om rockerrelationer.
LÆS MERE Rockerforbindelse fælder Henrik Sass som minister
En sikkerhedsgodkendelse går ud på at kortlægge, om der er noget i en persons fortid eller livsførelse, der gør ham uegnet til at bestride en vigtig post og få adgang til fortrolige dokumenter.
I undersøgelsen lægger PET vægt på strafbare forhold, alkohol- eller narkotikamisbrug og alvorlige økonomiske problemer, der f.eks. gør personen sårbar over for afpresning.
Oplysningerne skal fremskaffes hurtigt ved hjælp af forskellige efterforsknings- og kriminalregistre, men også ved interview med venner, pårørende og arbejdskolleger, hvilket den undersøgte på forhånd giver tilladelse til.
Grundig kontrol af centrale personer
I princippet skal alle ministerkandidater gennem samme sikkerhedsundersøgelse, men hvis politikeren er i spil til en af de allertunge poster i regeringen, bliver der gået særlig grundigt til værks.
Det gælder særligt, når det er statsministeren, udenrigsministeren, justitsministeren og forsvarsministeren, der sidder i regeringens sikkerhedsudvalg og bliver orienteret af efterretningstjenesterne om yderst hemmelige forhold.
Men også finansministeren, som Henrik Sass Larsen lå til at blive, får fortrolige oplysninger om efterretningsvæsenet, politiets og forsvarets økonomi.
PORTRÆT Henrik Sass - en socialdemokratisk deroute
Når PET er færdig med sin undersøgelse, bliver summen af informationer sendt til Justitsministeriets øverste embedsmand, departementschefen, der i samråd med Statsministeriets departementschef præsenterer resultatet for statsministeren.
Der er tale om en indstilling, men det er set før i historien, at en regeringsleder vælger at ignorere anbefalingen. I 1981 udnævnte Anker Jørgensen (S) således Ole Espersen til justitsminister, selv om PET advarede imod det på grund af hans kontakter med østeuropæiske efterretningsfolk.
En tidligere topembedsmand peger på, at Helle Thorning-Schmidt kan have truffet beslutningen, fordi hun ville komme problemerne i forkøbet og skåne sin regering, hvis der kom nyt frem om Henrik Sass Larsens kontakt til rockermiljøet.
Andre kilder har dog svært ved at tro på, at Socialdemokraternes politiske ordfører alene kan være faldet på et enkelt møde med en rocker i Køge, der blev beskrevet med billede i dagbladet B.T. allerede i maj.
De nærmere regler om sikkerhedsgodkendelse af ministre og embedsmænd er reguleret i Statsministeriets sikkerhedscirkulære.
fortsæt med at læse
