The tax man's taken all my dough,And left me in my stately home,Lazing on a sunny afternoon.And I can't sail my yacht,He's taken everything I've got,All I've got's this sunny afternoon
Peter Loft sværger til britisk rock.
Særligt den tidlige. Siden 1970 er Skatteministeriets forhenværende departementschef stort set ikke gået glip af en eneste koncert i Danmark med sine to favoritgrupper, The Kinks og The Rolling Stones, og selv om han efter eget udsagn »ikke er i stand til at frembringe en ren tone på noget instrument«, genlyder hjemmet af 60'er-hit som 'Sunny Afternoon'. LÆS OGSÅFagdirektør: Peter Loft fiskede efter at få Kinnock dømt skattepligtig
Første vers i sangen af det hedengangne The Kinks passer udmærket på Peter Lofts aktuelle sindstilstand.
Skatteministeriet lod ham ganske vist beholde lønnen, da daværende minister Thor Möger Pedersen for præcis et år siden sendte sin øverste embedsmand hjem. Men sandt er, at Peter Loft nu sidder tilbage i sit hus på hjørnet af Hurdlevej ved Klampenborg Galopbane og i overført betydning ikke har noget skib at styre længere.
Helvedes dybt ned
I næste uge får han omsider lov til at give sin version af affæren, der ledte frem til hans fald fra embedsværkets tinder.
I månedsvis har Peter Loft kunnet læse om vidneafhøringerne af hans tidligere kolleger og høre direktører i Skat København og sågar Skatteministeriet beskylde ham for at viderebringe homorygter og en uhørt - og muligvis ulovlig - indblanding i Thorning-familiens skattesag, der i 2010 og 2011 havde potentiale til at afgøre regeringsmagten.
Vi skal »helvedes dybt ned«, husker en af ministeriets andre topfolk departementschefen befale. LÆS OGSÅVidne i skattesagen: Departementschef fortalte mig, at Kinnock var homoseksuel
Hvad Peter Loft har tænkt sig at sige til sit forsvar og forklare om daværende skatteminister Troels Lund Poulsens (V) rolle, må vente til afhøringen på torsdag i Skattesagskommissionen. Ikke at han ligefrem glæder sig til at møde op i Søborg.
»Selvfølgelig vil man gerne give sin egen forklaring, men uanset hvor god en sag, man selv synes, man har, er processen ikke behagelig. Det er lidt ligesom at få foretaget en rodbehandling: Du skal igennem det, du har selv en interesse i at få det gjort, men det er noget, der skal overstås«, siger Peter Loft. Jurahjemmet
Han har ellers prøvet lidt af hvert, siden han i 1980 blev ansat i Skatteministeriet som sekretær på prøve. Dengang var Peter Loft nyuddannet jurist, hvilket ligger til familien. Hans forældre var og er jurister, hans bror er jurist, hans kone er jurist, hans datter studerer jura, og sådan kunne man blive ved.
»Der var dog et element af tilfældighed, for jeg havde en relativt beskeden studentereksamen og kiggede efter studier, hvor det var let at komme ind. Retsvidenskab viste sig nu at være ret spændende, og med interessen kom fliden og med fliden nogle højere karakterer. Før havde det været en lettere begrædelig affære«.
Når Peter Loft blev ansat i Skatteministeriet, var det mest, fordi de svarede som de første på hans ansøgninger til forskellige ministerier. LÆS OGSÅVidne: Der var ingen 'ordre' om at tage tekstafsnit med i Thornings skattesag
»Jeg er flasket op med embedsmandssnak ved middagsbordet, for begge mine forældre var ansat i Socialministeriet og talte en del om deres arbejde. Men jeg kan ikke påstå, at jeg fra en tidlig alder ville være departementschef som min far, og ih hvor lød det spædende at blive embedsmand«.
Da han begyndte i Skatteministeriet, var Socialdemokraternes Karl Hjortnæs minister.
Peter Loft husker alle sine ministre, men forestillede sig ikke, at han skulle være ansat i over 30 år og komme til at tjene under Mogens Lykketoft, Isi Foighel, Anders Fogh Rasmussen, Peter Brixtofte, Ole Stavad, Carsten Koch, Frode Sørensen, Svend Erik Hovmand, Kristian Jensen, Troels Lund Poulsen, Peter Christensen og Thor Möger Pedersen.
Ingen politiske ambitioner
Dagene som skatteteknisk »paragrafsnedker« blev kortvarige, for allerede fra midt i 1980'erne vikarierede Peter Loft som ministersekretær og kom til at beskæftige sig med det mere politiske arbejde. Det bestod i at stå til rådighed for ministeren på alle døgnets tidspunkter.
»Det var altid mest spændende, opslidende og sjovt, når der blev forhandlet om de store skattereformer. Tilbage i 80'erne hændte det, at man kom til at sidde ved siden af garvede politikere som Palle Simonsen og Anders Andersen, der pulsede løs på deres kanonslag og cigaretter.
Dengang kunne man ikke andet end at ryge, om end ikke andet passivt. Politikerne mødtes hver aften klokken seks og forhandlede en reform på plads, der gjorde op med at hælde indtægter og udgifter ned i en stor spand og beregne skatten ud fra det. Det tog et år at forhandle og to år at blive enige om, hvad man var blevet enige om«, husker Peter Loft. I begyndelsen af 1990'erne tog hans karriere fart. Først blev han kontorchef, siden afdelingschef og i 1993 udnævnte Socialdemokraternes Ole Stavad ham til ny departementschef i Skatteministeriet. Alligevel har Peter Loft fået ry for at være slet skjult venstremand. Han har en formodning om, hvorfra rygtet oprindeligt stammer, men har ikke lyst til at viderebringe sin løse fornemmelse. »Men faktum er, at jeg ikke har nogen som helst tilknytning til Venstre og aldrig har haft det. Jeg har aldrig har været medlem af noget politisk parti og har den holdning, at det skal man holde sig fra som topembedsmand. Hvis en embedsmand vil manifestere sig politisk, må han stoppe på et lavere niveau end departementschef«. Dødslisten Peter Loft forstår godt spørgsmålet, hvordan man bevarer sin uafhængighed, når man den ene dag betjener det ene partis minister, den næste modstanderpartiets, og samtidig har sin egen politiske observans.
