Danskerne er truet fra især to sider: Dels fra Rusland og dels fra terrorisme, der udspringer af Islamisk Stat.
Det konkluderer Forsvarets Efterretningstjeneste i en ny risikovurdering.
Men hvad skal man så uddrage af dens overvejelser? Dét er politikerne ikke helt enige om. Synet på truslernes årsag og virkning - og på det, der skal gøres - splitter dem. Men der er også vurderinger, som deles af politikerne.
»De påstår ikke, at Rusland står med kampvognenes motorer tændt. De ser, at der kommer en ustabilitet, fordi Rusland vil genindtage sin plads som stormagt«, mener Marie Krarup, der er forsvarsordfører for Dansk Folkeparti.
»Noget af det, jeg hæfter mig ved, er, at det er usandsynligt, at Rusland har til hensigt at indlede en decideret konfrontation med Nato og Danmark«, konstaterer Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm.
»Det understreger det behov, jeg ser, for at vi bliver ved med at forsøge at finde en politisk løsning på den konflikt, der er med Rusland, så vi får neddroslet konfliktniveauet så meget som muligt«, fortsætter hun.
DF-ordfører efterlyser bedre forståelse af russernes bevæggrunde
Marie Krarup ser en forståelse af russernes bevæggrunde som en bydende nødvendighed, hvis man vil analysere sikkerhedssituationen i Vesten.
»Vi destabiliserer Europa ved at gøre Rusland til en prügelknabe. Vi er nødt til at erkende, at Ruslands genkomst betyder noget i det europæiske system. Rusland vil også have indflydelse på, hvad der sker i Europa - og det kan vi ikke se bort fra. Det er besynderligt, at man i optakten til Ukrainekrisen ikke tog deres bekymringer alvorligt«.
»De tænker magtpolitisk og geopolitisk og kan derfor komme på tværs af Nato's idealistiske udenrigspolitik. Vi er blevet for idealistiske i Nato og EU. Vi kan kun have normale forbindelser med dem, der tænker som os selv. Vi har støttet ngo'er i Rusland, som de opfatter som undergravende. Det er en åndssvag måde at behandle sine naboer på«.
Moskva har valgt striden fremfor forhandlingerne
Den konservative forsvarsordfører Rasmus Jarlov afviser på sin side, at den nuværende strid mellem Rusland og Vesten skulle skyldes blandt andet EU's forsøg på at knytte Ukraine nærmere unionen gennem en handelsaftale.
»Det er helt legitimt, at EU forsøger at få samarbejdsaftaler med sine naboer. Det er svært at se, at det skulle retfærdiggøre, at Rusland begynder at optræde så aggressivt som de har gjort. Ukraine er ikke Ruslands lydstat. Det er en selvstændig stat, der har sin fulde ret til at indgå samarbejdsaftaler«, mener han.
Har vi manglet en forståelse af tankegangen i Moskva?
»Bestemt ikke. Alle har gjort deres bedste for at få et godt samarbejde med Rusland. Det er helt ude i skoven, at Rusland skulle føle sig truet af EU's handelsaftale. Jeg kan kun ærgre mig over, at det ikke er lykkedes at gøre Rusland til en samarbejdspartner og ikke en modstander. Rusland har valgt at optræde som en aggressiv modstander over for sine naboer«.
Skal forsvaret styrkes?
Spørgsmålet er så, hvad det rette svar på den russiske militære aktivitet er. Moskva har ud over besættelsen af Krim og støtten til krigen i Østukraine også øget sine flyvninger tæt op ad en række Natolande og opgraderet sin militære styrke i de nordlige egne op mod det arktiske, hvor flere lande - blandt dem Danmark - gør krav på store territorier.
Flere ordførere vil have et forsvar, der som led i Nato's forsvarsalliance har den nødvendige afskrækkende virkning.
En af dem er socialdemokraternes Henrik Dam Kristensen, der hæfter sig ved, at forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig kan begynde næste år og at de vil blive præget af den ændrede sikkerhedssituation.
»Spørgsmålet er, om vi er stærke nok til at kunne modstå en invasion. Det bliver vi aldrig. Men Danmark står ikke alene. Vort forsvar er samarbejdet i alliancen. Og her kan vi give vort bidrag. Vi må sørge for, at ambitioner og kapacitet står mål med hinanden«, siger han.
Kristensen mener ikke, at Vesten har været for frembrusende mod øst.
»Nej. Vi har gjort forsøg på at understøtte de steders demokratiske kræfter. Men man kan ikke gøre det anderledes, når Rusland okkuperer Krim. De har valgt at gribe til militærmagt. Det er en skurk, der gør sådan noget«, konstaterer han.
Står det til Enhedslistens Eva Flyvholm, så skal der ikke sættes flere penge af til forsvaret.
»Vi skal ikke bruge flere penge på oprustning og flere våben. Det bidrager ikke til en mere fredelig situation. Det er væsentligt, at det kører på et politisk spor og at vi gør det klart, at det, der er sket på Krim, er fuldstændigt uacceptabelt«.
»Jeg tror, at der i nogen grad mangler forståelse af og viden om, hvordan situationen bliver set i Rusland. Det er væsentligt at fokusere på at få tilstrækkeligt med informationer og tænke over, hvordan det bliver oplevet af Rusland. Vurderingen af, hvordan handlinger bliver opfattet, er meget central«, finder Flyvholm.
Ejerskabet over Nordpolen skal afklares
Risikovurderingen fra Forsvarets Efterretningstjeneste peger også på, at den russiske arktispolitik bliver mere udfordrende, selv om landet vurderes fortsat at ville følge den hidtidige samarbejdslinje, der har hersket mellem de lande, som har interesser omkring Nordpolen.
Her er forsvarsordførerne varsomme med at ægge til optrapning.
»Vi behøver ikke at få militariseret Arktis og vil derfor ikke starte et oprustningskapløb der oppe. Derfor er det bekymrende, at Rusland opruster i nord. Vi kan blive tvunget til at følge med«, siger Rasmus Jarlov fra de konservative.
Henrik Dam Kristensen (S) er overbevist om, at det storpolitiske spil om de arktiske områder og de grænsedragninger, man skal blive enige om, vil fylde meget i de kommende år.
»Vi skal gøre, hvad vi kan, for at det ikke bliver et militært kapløb, men at det bliver fredeligt. Det kræver, at alle omkring Arktis er med på det«.
Dansk Folkepartis Marie Krarup ser russernes oprustning langs ishavskysten mod nord som en markering.
»Jeg tror ikke nødvendigvis, at de forventer militær aggression. Jeg tror lige så meget, at det er et vink om, at: 'Vi kan, hvis vi vil'«, siger hun og fortsætter: »Det er ikke sådan, at vi skal have bataljoner på Grønland. men vi skal kunne hævde suveræniteten og have en vilje til at sige, at det er vort område. Det er ikke noget, der fører til en eskalation. Det viser, at vi tager og selv og vore naboer alvorligt og at de ikke skal komme uinviterede«.
Den internationale grænsedragning i Arktis skal tage stilling til kravene fra de lande, der støder op til Nordpolen.
Syrienskrigere kan være til fare for Danmark
Rusland er langt fra den eneste eller den alvorligste trussel, Forsvarets Efterretningstjeneste fremhæver.
Terrortruslen er en anden og påtrængende fare.
»Truslen mod Vesten kommer primært fra personer, som sympatiserer med Islamisk Stat og fra hjemvendte militante islamister«, skriver efterretningstjenesten. Den forudser, at hjemvendte syrienskrigere vil udføre flere angreb i Vesten med simple midler. Også unge muslimer, der hverves at Islamisk Stats netpropaganda udgør en risiko, fremgår det.
EUROPOL
Europol slår alarm: Europa står over for den værste trussel i et årtiNetop dén trussel bekymrer Marie Krarup. Den falder på et tidspunkt, hvor flygtningestrømmen har givet et stort antal mennesker adgang til Europa og til Danmark - uden at de overhovedet bliver kontrolleret.
»Det er væsentligt, at Forsvarets Efterretningstjeneste nu påpeger, at terror fra enkeltpersoner er den største trussel. Landet ligger fuldstændigt åbent for det, som er den største trussel mod Danmark. Det er et vink med en vognstang«.
Hendes politiske modpart, Enhedslistens Eva Flyvholm, vil have standset tilstrømningen af islamisk Stat-krigere fra Europa til krigszonerne i Mellemøsten
»Først og fremmest er det vigtigt at sikre, at de ikke tager af sted - at de her mennesker ikke kan tage ned og være med til at slå andre ihjel. Det må være hovedfokus«.
fortsæt med at læse
