Hvordan har Inger Støjberg brudt loven?
Den 10. februar 2016 udsendte Inger Støjberg en skriftlig instruks, som beordrede Udlændingestyrelsen til at tvangsadskille unge asylpar. Ordren var ulovlig.
Både Folketingets Ombudsmand og en stribe forvaltningsretlige eksperter har konkluderet, at den strider mod helt fundamentale danske retsprincipper og menneskerettighedskonventionen, hvor det fremgår, at man skal foretage en individuel vurdering af hvert enkelt par for at finde ud af, om der eksempelvis er tale om et tvangsægteskab. Er der tale om tvang, var praksis allerede inden Støjbergs instruks, at sådanne par skulle tvangsadskilles.


























