I august besluttede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at flytte fiskeriområdet fra Esben Lunde Larsen (V) i Miljø- og Fødevareministeriet til Udenrigsministeriet hos Karen Ellemann (V).
Dermed blev hun minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde. Den flytning kommer ifølge en aktindsigt, DR har fået, til at koste 27,9 millioner kroner de næste to år.




























