Det er ikke de seneste dage blevet mere sandsynligt, at regeringen og Dansk Folkeparti enes om historisk store skattelettelser og så vidtgående udlændingestramninger, at det kan kaldes et paradigmeskift.
Det lader Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, forstå i et kort interview med TV 2 News tirsdag morgen, hvor tv-stationen møder ham på gangen på Christiansborg.
»Der er ikke sket noget fra sidste uge til i dag, der tyder på, at vi får landet en skatteaftale med regeringen«, siger Thulesen Dahl.
Regeringspartiet Liberal Alliance kræver en aftale om skattelettelser som betingelse for at stemme for finansloven. Finansloven skal behandles i Folketinget på fredag.
Regeringstoppen går nu på jagt efter en kattelem til Liberal AllianceOg Dansk Folkeparti har stillet krav om det, partiet betegner som et paradigmeskift i udlændingepolitikken til gengæld for overhovedet at indgå en aftale om skattelettelser.
Derfor er fredag blevet deadline for begge de politiske aftaler. Men Thulesen Dahl mener, at det mest sandsynlige er, at de to aftaler ikke når at lande.
»Der er ikke sket noget fra sidste uge til i dag, der giver mig fornyet tro på, at vi kan lande nogle meget store aftaler inden fredag, siger han til TV2.
»Regeringen har helt tydeligt, nogle interne ting, de skal bruge tid på. Det har jeg forståelse for.
»Det mest logiske på fredag er, at finansloven bliver stemt igennem af Dansk Folkeparti og regeringen.
ritzau
fortsæt med at læse
Regeringstoppen går nu på jagt efter en kattelem til Liberal Alliance
-
Noa Redington: Liberal Alliances top opfører sig som en politisk udgave af den nordamerikanske lakota-stammes kontrærklovne
-
Regeringens tilbud til DF: Flygtninge får kontant beløb, hvis de dropper familiesammenføring
-
Thulesen skærper tonen inden møde med Løkke: »Det er vildt. Det er dramatisk. Det er uhørt«




























