Det er intet mindre end sindssygt, hvis man »i et vestligt demokratisk samfund kan finde på at smide folk i fængsel, fordi de har et lagen over hovedet«.
Sådan lyder reaktionen fra formanden for Liberal Alliances Ungdom, Søren Nielsen, på, at regeringen nu ifølge DR har et udkast klar om burkaer og andre former for maskering i det offentlige rum. Et forbud, der ikke blot forbyder burkaer og mange andre ting som for eksempel falsk skæg, men som tilmed også i sidste ende skal kunne udløse en fængselsstraf på op til tre måneder.




























