Svenskerne bakker op, og det samme gælder russerne.
Der er med andre ord støtte fra begge ’menneskeretsfløje’ i Europarådet, og dermed får justitsminister Søren Pape Poulsen (K) efter alt at dømme fredag vedtaget den såkaldte København-erklæring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis.
Men der blev også hældt malurt i bægeret, da en alenlang række af justitsministre fra de 47 lande i Europarådet torsdag mødtes i København for at lægge sidste hånd på erklæringen.
Analyse: Man må ikke håbe for Pape, at han er overtroisk før sin europæiske eksamen i morgenEn erklæring, der ikke mindst betoner det såkaldte subsidiaritetsprincip, der kort fortalt går ud på, at Menneskerettighedsdomstolen skal være tilbageholdende med at underkende de nationale domstoles afgørelser, hvis sagerne er blevet behandlet efter gængse, demokratiske spilleregler.
En af de skeptiske er den slovenske justitsminister, Goran Klemencic, der over for Politiken understreger, at Slovenien nikker til erklæringen, men:
»Vi er nødt til at passe meget på, at sådan en erklæring, der lægger vægt på subsidiaritetsprincippet, ikke udvander det europæiske menneskerettighedssystem«, siger han og tilføjer, at der allerede er lande, der udfordrer systemet.
»Jeg siger ikke, at Danmark er et af dem; jeg tror bestemt på de gode hensigter, men vi har virkelig brug for Europarådet og Menneskerettighedsdomstolen, måske endda mere nu end tidligere. Jeg er sikker på, at befolkningen ikke altid er tilfredse med dommene fra den danske højesteret eller fra Strasbourg, men det er prisen, du betaler for retsstatsprincipper«, siger Klemencic.
Enhedslisten frygter svækkelse af ytringsfrihed i Papes 'København Erklæring'Ifølge Politikens oplysninger gav den slovenske minister udtryk for den samme advarsel på det lukkede møde med de andre justitsministre.
Fra både Tyrkiet og Rusland er der til gengæld roser til erklæringen, lød det.
»Efter vores mening er det et velafbalanceret og velforberedt dokument«, siger den russiske justitsminister, Aleksandr Konovalov, i en pause i forhandlingerne.
Nu regnes Rusland ikke just som en af duksene i Europarådet, når det kommer til overholdelse af menneskerettighederne. Stillet over for, at opbakning til erklæringen fra lige netop Rusland måske i nogles øjne vil være det bedste tegn på, at man bør være imod det, griner Aleksandr Konovalov.
»Det synes jeg ikke. Det er et juridisk dokument, og det er et dokument, der virkelig kan hjælpe os med at forbedre praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol«, siger han.
En af de hårde kritikere af det oprindelige udkast fra Danmark var Sverige, der i februar ligefrem frygtede, at udkastet kunne »undergrave konventionssystemet samt domstolens myndighed og uafhængighed«.
Siden er udkastet dog omskrevet flere gange, og Catharina Espmark, der står i spidsen for den svenske delegation i København i disse dage, roser den version, der er på bordet.
»Det en stærk opbakning til Menneskerettighedskonventionen og domstolens arbejde«, siger hun til Ritzau.
fortsæt med at læse
