Et nyt forslag fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil åbne markant op for, at embedsmænd ansat ved offentlige myndigheder kan føre sager i retten mod borgere eller virksomheder, uden at myndigheden behøver bruge en ekstern advokat.
Pape vil således tillade offentlige myndigheder at have embedsmænd ansat med det særlige formål at møde i retten.
Forslaget vil »i praksis vil kunne medføre store begrænsninger i advokaters medvirken på vegne af offentlige myndigheder i civile retssager ved domstolene«, lyder det i en udtalelse fra Retsplejerådet, der har til opgave at rådgive Justitsministeriet.
Og samme vurdering kommer fra en ekspert på området, lektor, dr.jur. Frederik Waage, Syddansk Universitet. Han henviser til, at når det gælder statslige myndigheder, har disse godt nok allerede siden 2016 haft visse mulighed for at lade deres embedsmænd møde i retten i stedet for at bruge statens faste advokat, Kammeradvokaten.
Med forslaget fra Pape får offentlige myndigheder, både statslige, regionale og kommunale, dog som noget nyt mulighed for at oprette egentlige retssagsafdelinger, hvor embedsmændene er ansat specifikt med det formål at møde i retten. Samlet set vil forslaget ikke mindst få betydning for kommunerne, mener Frederik Waage.
»Der, hvor det her kommer til at batte, er i forhold til kommuner, der i højere grad vil komme til at oprette egentlige retssagsafdelinger – altså med embedsmænd, der har forstand på at møde i retten«, siger Frederik Waage, der peger på, at private advokater i dag fører mange retssager for kommunerne om for eksempel offentligt byggeri, afskedigelse af offentligt ansatte eller sager på det sociale område, som er endt i en hårknude.
»Der er kasteforvirring over det«
Forslaget ventes da også at blive et centralt debatemne, når brancheforeningen Danske Advokater i dag afholder sin årlige kongres. Fra foreningen advares om, at retssikkerheden for borgere og virksomheder vil lide under forslaget.
Når det er en offentlig myndigheds egne ansatte, der skal vurdere, om en sag skal køre i retten, og tilmed selv føre den, risikerer man ifølge foreningen, at myndighedernes embedsmænd tilrettelægger deres generelle vejledning af borgerne ud fra, at de – eller en kollega – efterfølgende skal kunne mødes med den pågældende borger eller virksomhed i en retssal om sagen.
»Inden for det offentligt retlige system har myndigheden jo en forpligtelse til at vejlede borgere og virksomheder i de konkrete sager, og nu lægger man så op til, at den selvsamme myndighed ved den pågældende myndigheds embedsmænd nu pludselig har en opgave, som går ud på at vinde over borgerne og virksomhederne i en retssal. Det er modsatrettede interesser, og der er kasteforvirring over det«, mener Danske Advokaters formand, Lotte Eskesen, der tilføjer:
»Vi påpeger, at man i sagsbehandlingen måske vil begynde at indlægge hensyn, i forhold til hvis der kommer en senere retssag om spørgsmålet«.
Foreningen påpeger desuden i et høringssvar til Justitsministeriet, at hvor det i dag er en uvildig advokat, der for eksempelvis kommunen skal vurdere, om en sag bør føres i retten, vil en embedsmand ansat i samme myndighed ifølge foreningen være mere tilbøjelig til at prøve flere sager i retten – til gene for den borger eller virksomhed, myndigheden er i konflikt med.
Også Advokatrådet peger på samme risiko i sit høringssvar.
»Det gør sig især gældende i det tilfælde, hvor det er den offentligt ansatte, der selv har været sagsbehandler på sagen, som skal føre sagen i retten. Der er således en risiko for, at der vil blive ført sager, som slet ikke burde være kommet for retten«, skriver rådet.
Ekspert nedtoner bekymring
Lektor, dr.jur. Frederik Waage er dog knap så bekymret for retssikkerheden som advokaterne.
»Det er rigtigt, at der på den ene side kan være en fordel i, at det er en ekstern advokat, som kommer på, og som måske nemmere kan tale imod selv en højt placeret chef og fraråde, at der føres en sag – hvor man som fuldmægtig hos den pågældende myndighed måske vil have sværere ved det«, siger han, men tilføjer, at der omvendt også er »retssikkerhedsmæssige gevinster ved at lade det offentlige repræsentere sig ved embedsmænd«.
»Blandt andet vil det forhold, at den offentlige myndighed jævnligt møder i retten ved egne embedsmænd, skærpe opmærksomheden på lov og ret i hele myndigheden. Embedsmændene kender endvidere sagen bedre end en evt. ekstern advokat, og lægger man til grund, at de embedsmænd, som er rettergangsfuldmægtige, lever op til de almindelige forvaltningsretlige spilleregler, må sagsbehandlingen formodes at være saglig«.
Staten taber principiel sag trods fire-fem gange dyrere advokat - og får så ekstra regningHan tilføjer, at også advokater er styret af et ønske om at vinde deres sager, og at deres salærer i nogle kommuner afhænger af, om de vinder sagen.
»Så billedet af advokaten som helt uvildig, som Danske Advokater fremmaner, kan jeg ikke helt genkende«, siger Frederik Waage.
Uvildig vurdering
For Danske Advokater er det dog centralt for borgeres og virksomheders retssikkerhed, at eksempelvis kommuner rådfører sig med en ekstern advokat, inden det kommer til en retssag.
Det giver nemlig ifølge formand Lotte Eskesen en form for filter, »hvor man får en uvildig vurdering af sagen og myndighedens arbejde – herunder om den bevismæssigt kan holde i en retssal«, forklarer hun.
Danske Advokater påpeger desuden, at hvis den embedsmand hos en myndighed, der skal føre retssager, ikke har andre opgaver end at føre retssager for myndigheden, kan den pågældende embedsmand ligefrem »have et incitament til at generere retssager«, som det lyder i høringssvaret, hvor der videre står:
»Konsekvensen af lovudkastet kan altså også risikere at blive, at flere borgere og virksomheder unødvendigt skal trækkes igennem en retssag«.
Kammeradvokaten mister 55 mio. kr.Modsat i dag, mener Danske Advokater, hvor en myndighed som nævnt vil skulle rådføre sig med netop en ekstern advokat, i forhold til om man som myndighed har mulighed for at vinde en sådan retssag.
»Den ventil vil ikke ligge inde i myndigheden, for selvfølgelig vil den sige, at man har en god sag og har lavet en korrekt afgørelse. Det er svært at se, at objektiviteten kan blive bevaret i den situation. Så kan man komme i en situation, hvor det kan føre til, at der vil blive ført flere sager, fordi myndigheden altid vil gå ud og forsvare den afgørelse, man selv har truffet. Og måske tilsidesætte hensynet til borgeren«, mener formanden.
»Du må gerne være djævelens advokat«
Lotte Eskesen tilføjer:
»Hvis der er en uafhængig ventil inde at vurdere det, kan der jo også gå en tilbagemelding til myndigheden, hvor man siger, at den her sag synes vi ikke, I skal føre – I skal strække våben«.
Lotte Eskesen, når du siger en uafhængig instans, er det altså en advokat?
»Ja«.
En advokat, som tjener penge efter, hvor mange sager vedkommende fører for den pågældende myndighed?
»Det kunne det være, ja. Advokater får også penge for deres arbejde«, svarer Lotte Eskesen, der dog ikke mener, at det giver et lignende habilitetsproblem.
»Ud fra de etiske regler, som vi er underlagt, skal vi foretage en vurdering og yde uafhængig og uvildig rådgivning om, om vi tror sagen kan vindes eller ej«.
Men skulle jeg være djævelens advokat, har I vel også et ret klart incitament til at sige, som I gør, for I frygter vel, at det her forslag vil tage brødet ud af munden på jeres medlemmer?
»Du må gerne være djævelens advokat. Jeg sidder som formand for en brancheforening, og i og med at man er en brancheforening, ligger der selvfølgelig også, at man varetager branchens interesser. Så det er er klart, at det gør vi. Og det er jo nærliggende at sige, at hvis man tager arbejde væk fra advokater, er det ikke i branchens interesse«, svarer Lotte Eskesen.
Ministerium afviser kritik
Justitsminister Søren Pape Poulsen har takket nej til et interview om lovforslaget, men hans ministerium har til gengæld sendt to skriftlige kommentarer; en fra ministeren selv og en fra ministeriet.
»Det er vigtigt for regeringen, at vores skattekroner bliver brugt forsvarligt. Med de nye regler åbner vi alene for, at offentlige myndigheder kan have ansatte til at repræsentere sig selv i retten. Vi stiller samtidig krav om, at de ansatte skal have en juridisk uddannelse for at møde i retten«, lyder det fra Pape, der fortsætter:
»Jeg har naturligvis tiltro til, at vores myndigheder er i stand til at beslutte, om de vil lade sig repræsentere af et advokatfirma eller gøre brug af egne ansatte i retten«.
Fra Justitsministeriet lyder det:
»Justitsministeriet er ikke enigt i, at forslaget svækker borgernes eller virksomhedernes retssikkerhed. Offentlige myndigheder er under alle omstændigheder forpligtet til at handle sagligt og i overensstemmelse med god forvaltningsskik, og offentlige ansatte skal overholde en række pligter om bl.a. lovlighed, sandhed og faglighed«.
Og ministeriet fortsætter:
»Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke grund til at antage, at risikoen for, at en myndighed handler usagligt, vil stige, fordi myndigheden møder i retten ved egne ansatte i stedet for ved en ekstern advokat«.
fortsæt med at læse
