Jeg vågner i min lejlighed klokken 5.45 og står op og spiser morgenmad alene, fordi det er så tidligt. Jeg vil ikke vække min kone. Det er bare noget hurtigt, inden jeg skal af sted. Jeg hører til dem, hvor kiloene sætter sig utrolig let på kroppen. Til gengæld har jeg svært ved at komme af med dem igen. Derfor har jeg sat mig selv på en skyrkur. Det kan jeg finde ud af. Alt det med at gå og tælle kalorier i løbet af dagen duer ikke for mig.
Jeg har et tidligt morgenmøde med nogle af topfolkene i fagbevægelsen. Sammen med Henrik Sass. Mette Frederiksen skulle også være der, men hun er syg, så Henrik og jeg tager det møde.
Mødet er klokken 7, bl.a. med formændene for nogle af de store forbund. Også formanden for FH, som det hedder nu. Det er ude ved Metal, klokken 7 om morgenen. De bor ude på Molestien i Sydhavnen.
Vi snakker valg, det er der jo ingen, der ikke snakker om. Man har ventet så længe på, at Løkke trykker på knappen. Er det i dag eller ikke i dag? Stemningen er lidt galgenhumoristisk. Vi har så mange gange troet, at nu måtte han da gøre det.
