Radikale vil blokere for S-regering uden ny økonomisk kurs

Morten Østergaard forsøger at læge pres på Socialdemokratiet. Her ankommer partilederen fra Radikale Venstre til partilederrunden 'Mads og Partilederne'  i DR Koncerthuset.
   Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Morten Østergaard forsøger at læge pres på Socialdemokratiet. Her ankommer partilederen fra Radikale Venstre til partilederrunden 'Mads og Partilederne' i DR Koncerthuset. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Få dage før danskerne går til valgstederne, skærper De Radikales partileder, Morten Østergaard, tonen i forhold til Socialdemokratiets økonomiske politik.

Det skriver Børsen.

Den plan, Mette Frederiksen (S) har lagt frem mod 2025, leverer nemlig ikke flere, men færre hænder på arbejdsmarkedet. Dermed lever planen ikke op til de krav, De Radikale allerede i efteråret stillede for at støtte en ny regering.

Derfor understreger Morten Østergaard nu, at hvis ikke Socialdemokratiet kan levere en aftale, som øger beskæftigelsen og skaffer flere penge i det økonomiske råderum, vil han ikke alene holde sig fra at støtte Mette Frederiksen.

Østergaard varsler langstrakte forhandlinger med S efter valget

Han vil også blokere hendes vej til statsministerposten i en dronningerunde.

»Jeg vil gerne sige det helt klart: Hvis ikke vi er for, så er vi imod. Der bliver ikke noget med at vende det døve øre eller blinde øje til«.

»Og det bliver heller ikke sådan, at vi bare kan sige, at hvis vi nu får nogle kvoteflygtninge, så pyt med økonomien«, siger Morten Østergaard til Børsen.

Han vil mandag lægge en ny 2030-plan frem.

Manden i midten med de mange krav starter sit endelige slag efter valget

Hos Socialdemokratiet undrer man sig over, hvorfor De Radikale endnu ikke selv har en plan for at øge beskæftigelsen.

»Det er jo meget svært at forholde sig til en kritik af vores plan, når de ikke selv har fremlagt en«, siger fungerende politisk ordfører Dan Jørgensen til Børsen.

Han afviser, at S vil medvirke til nye store arbejdsudbudsreformer.

ritzau

Hvad skal politikerne gøre for at forbedre folkeskolen? Deltag i samtalen her

Politiken har samlet et panel af kompetente skolefolk, der kommer med deres bud på, hvordan folkeskolen kan forbedres.

Men hvad mener du?

Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her