Selv om adskillige partifæller fik flere personlige stemmer, er Henrik Sass Larsens politiske liv reddet.

Henrik Sass var millimeter fra at ryge ud af Folketinget

Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Henrik Sass Larsen var særdeles tæt på ikke at opnå genvalg.

I Sjællands Storkreds får socialdemokraterne 8 mandater, og den prominente S-politiker ryger akkurat ind på 8. mandat, skriver Ritzau.

Partifællen Tanja Larsson har fået 4197 personlige stemmer i storkredsen og dermed ottendeflest personlige stemmer i partiet i storkredsen, mens kun 4017 har stemt personligt på Sass Larsen i kredsen.

Men han fik en relativ stor del af de såkaldte listestemmer, og det redder hans politiske liv ifølge Ritzau.

Valgresultatet for Sjællands Storkreds:

ritzau/politiken

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her