Udlændingeminister tager pas fra endnu en fremmedkriger

Endnu en person har ifølge Berlingske mistet sit danske pas. Dermed har tre personer med dobbelt statsborgerskab indenfor en uge fået taget deres pas efter hastelov trådte i kraft.
Endnu en person har ifølge Berlingske mistet sit danske pas. Dermed har tre personer med dobbelt statsborgerskab indenfor en uge fået taget deres pas efter hastelov trådte i kraft.
Lyt til artiklen

Mandag har endnu en fremmedkriger fået frataget sit danske statsborgerskab.

Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til Berlingske.

Dermed har i alt tre personer med dobbelt statsborgerskab fået frataget det danske, efter at loven - som gør det muligt at fratage statsborgerskab administrativt - trådte i kraft.

Statsborgerskabet kan fratages, hvis den pågældende har udvist en adfærd, der er i strid med Danmarks 'vitale interesser'.

Det betyder i praksis, at personen har været fremmedkriger eller har tilsluttet sig eller støttet Islamisk Stat.

Tesfaye: To fremmedkrigere har fået frataget statsborgerskab

For en uge siden mistede en dansk-tyrkisk statsborger, der er efterlyst af dansk politi for terrorisme, sit pas som den første. I 2016 blev han i byretten i København fængslet uden at være til stede.

Har fire uger til at klage over afgørelsen

Dagen efter fik en kvinde, der mistænktes for at have tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien, frataget sit danske statsborgerskab.

Den tredje persons identitet er i følge Berlingske endnu ikke kendt.

Personer, som får frakendt deres statsborgerskab, har fire uger til at klage over afgørelsen.

Justitsminister om tyrkisk trussel: »Vi har ikke set den sidste fremmedkriger komme tilbage til Danmark«

Der er dog mulighed for dispensation, hvis der er en god grund, til at personen ikke har sendt sin klage inden for fristen på fire uger. Det afgør en dommer.

Flere har kritiseret, at beskeden bliver sendt til pågældendes e-boks.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her