Set med Konservatives briller er arbejdsdelingen i det borgerlige VK-makkerpar klar. Søren Papes lille flok skal tegne en klar borgerlig profil, mens Venstre er det store potentielle statsministerparti, der skal ind og slås om midten med Socialdemokratiet og Radikale Venstre.
Venstre er den store elefant i blå blok, der må leve med, at der sidder en konservativ fugl og hakker lidt på den for at høste stemmer.




























