Den konservative indfødsretsordfører, Marcus Knuth, kommer nu under heftig beskydning for at have brudt den meget strenge fortrolighed, der omgærder Indfødsretsudvalget – det udvalg i Folketinget, der behandler ansøgninger om nye statsborgerskaber.
»Det er et klokkeklart brud på fortroligheden i forhold til udvalget, at de her oplysninger bliver offentliggjort. Der er blevet givet et fortroligt-stemplet svar om borgere, og det er så de oplysninger, der nu bliver videregivet« lyder det fra Enhedslistens indfødsretsordfører Peder Hvelplund.
Også den radikale indfødsretsordfører, Nils Sjøberg er forarget.
»Det er langt over grænsen. Vi lægger vanvittig meget vægt på i Indfødsretsudvalget, at vi, heller ikke når vi har behandlet sager, går ud og omtaler sagerne«, siger han om den særlige fortrolighed i udvalget.
Miseren handler om, at Marcus Knuth går ind for - og tidligere har foreslået - at stramme reglerne, så det fremover skal udelukke statsborgerskab på livstid, hvis man på et tidspunkt har fået en betinget eller ubetinget fængselsdom. Reglerne i dag er formet, så nogle fængselsdomme blot giver en karensperiode, inden man kan få statsborgerskab.
Tildeling af statsborgerskaber sker hvert halve år ved, at Folketinget vedtager et lovforslag, hvor navnene på typisk flere hundrede ansøgere - der lever op til kriterierne eller har fået dispensation - er oplistet.
Således er Folketinget også i denne tid i gang med at behandle et sådan lovforslag. I et fortroligt svar til Indfødsretsudvalget svarede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) for nyligt på, hvilke domme nogle af de forskellige ansøgere på lovforslaget måtte have i bagagen.
Under andenbehandlingen af lovforslaget i tirsdags lød det så fra Knuth i Folketingssalen, at han nu ville »komme med et ændringsforslag, hvor vi beder om, at de 15 kriminelle fængselsdømte udlændinge bliver pillet af lovforslaget«.
Og som sagt så gjort.
I et nyt ændringsforslag har Knuth nu oplistet numrene på de 15 personer, som han vil pille af lovforslaget. Man kan med andre ord tage hvert enkelt nummer i ændringsforslaget og så kigge på det oprindelige lovforslag og på den måde se ansøgerens navn og udlede, at vedkommende har en sådan dom i bagagen.
Knuth: »Det har ikke været meningen«
Peder Hvelplund fra Enhedslisten finder sagen »fuldstændig grotesk«.
»Hvis man ser sammenhængen med, hvad han har sagt i Folketingssalen og ændringsforslaget, så er der 15 borgere, der i fuld offentlighed får udstillet, at der ligger noget på dem i forhold til deres straffeattester. Der er blevet givet et fortroligt-stemplet svar om de borgere, og det er så de oplysninger, der nu bliver videregivet. Det er uanstændigt og forbløffende, at et lov og orden-parti har en så lemfældig omgang med borgernes fortrolige oplysninger«, siger han.
Politiken har kontaktet Marcus Knuth om sagen og bedt om et interview. Det ønsker han dog ikke.
I stedet har partiet sendt en skriftlig kommentar fra Knuth, hvor han fastholder, at »det er en prioritet for os konservative, at kriminelle udlændinge ikke skal have dansk pas og stemmeret«.
Men tilsyneladende har han ikke været opmærksom på, at de pågældende på grund af ændringsforslaget kunne identificeres.
»Men det har ikke været meningen, at man skulle kunne identificere enkeltpersoner. Jeg har derfor trukket ændringsforslaget, hvor sagsnumrene på de kriminelle fremgår. Vi har ingen interesse i, at disse oplysninger ligger offentligt tilgængeligt«, lyder det fra Marcus Knuth.
Peder Hvelplund vil nu gå til Folketingets Præsidium med sagen.
Men faktisk har Justitsministeriet og Folketingets Lovsekretariat allerede for år tilbage forholdt sig til spørgsmålet om folketingsmedlemmers håndtering af fortrolige oplysninger i forbindelse med indfødsretslovforslag.
I et notat fra lovsekretariatet fra 2013 lyder det, at »det må anses for tvivlsomt, om et medlem af Folketinget begår en strafbar overtrædelse af de almindelige regler om tavshedspligt, hvis fremdragelsen af de pågældende oplysninger sker som led i den pågældendes redegørelse for sin opfattelse af et lovforslag eller dele heraf eller med henblik på at orientere de øvrige medlemmer af Folketinget om lovforslagets konsekvenser i bestemte situationer«.
Og notatet fortsætter:
»Endvidere tilkendegav Justitsministeriet, at strafansvar i alt fald næppe kan antages at foreligge, hvis fremdragelsen af oplysningerne sker som led i en begrundelse for, at der foreslås konkrete ændringer i det pågældende lovforslag«.
Også seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll, der i mange år har forsket i området, bekræfter, at Justitsministeriet tidligere er nået frem til, at folketingsmedlemmer i den slags situationer ikke krænker de almindelige tavshedspligter.
Til gengæld finder Eva Ersbøll det »oplagt, at menneskerettighederne er til hinder for, at der kan offentliggøres oplysninger om identificerbare ansøgeres strafbare forhold«, siger hun.
fortsæt med at læse
