I de kommende år har borgere og virksomheder udsigt til en omfattende ændring af de skatter og afgifter, som de betaler for benzin, elektricitet og mange andre former for energi.
Hidtil har Venstre været afvisende over for ideen om en ny CO2-afgift. Men det ændrede sig fredag, da formand Jakob Ellemann-Jensen omfavnede ideen, som hans parti ellers løbende har stillet sig noget skeptisk overfor. Nu kræver hans parti, at Danmark skal have en grøn skattereform, der indeholder den omdiskuterede afgift. Dermed er der i udgangspunktet flertal for konceptet, der i forvejen nød opbakning fra Enhedslisten, SF, Radikale og Konservative.




























