Gammel konflikt
I udkanten af Korsør er en række murstensgule lejlighedsblokke blevet et symbol på de parallelsamfund, som politikere i årevis har forsøgt at bekæmpe. Boligområdet Motalavej har været på ghettolisten i over seks år, men trods politiske initiativer tager urolighederne i området i øjeblikket til.
I centrum for urolighederne står angiveligt to rivaliserende familier, der begge har deres oprindelse i Libanon. Ifølge flere medier har de to familier boet i den samme flygtningelejr i Libanon i 1980’erne og har senere taget deres uenigheder med til Danmark.




























