Der er ikke længere brug for de markant hårdere straffe for coronakriminalitet, mener flere partier.

Flere partier vil af med coronastraffe efter endt krise

Bevægelsen Men In Black, også kendt som Sortklædt Modstand, har flere gange demonstreret mod regeringens coronarestriktioner. Billedet er fra Rådhuspladsen i København i marts.  Foto: Martin Lehmann
Bevægelsen Men In Black, også kendt som Sortklædt Modstand, har flere gange demonstreret mod regeringens coronarestriktioner. Billedet er fra Rådhuspladsen i København i marts. Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

I starten af coronakrisen indførte Folketinget markant hårdere straffe for kriminalitet, der blev begået med afsæt i epidemien. Der var frygt for massivt tyveri af livsvigtige værnemidler, voldelige optøjer og svindel for milliarder med hjælpepakker.

Det går dog markant bedre med pandemien i Danmark. Der går knap en dag, uden en minister siger, at Danmark står et godt sted, og at smitten er under kontrol.

Samtidigt er restriktionerne hastigt ved at blive ophævet, hjælpepakkerne udfaset og flere og flere danskere er vaccineret. Derfor mener flere partier, blandt andet SF, der var med til at stemme for loven, at den bør rulles tilbage.

»Man må sige, at situationen er en ganske anden nu. Vi er i gang med at udfase hjælpepakker, der er ikke mangel på værnemidler og så videre. Jeg synes ikke, der er brug for pakken længere«, siger SF’s retsordfører, Karine Lorentzen, tirsdag.

»Vi har slet ikke en coronasituation, som vi havde i 2020 og under anden nedlukning. Faren er ved at være drevet over, og derfor skal vi selvfølgelig også udfase de her straffe«.

Loven forlænget til at vare hele 2021

Loven har udløst årelange fængselsstraffe til både fuskere med hjælpepakker og blandt andre en kvinde, der opfordrede til vold mod politiet. Og i februar - hvor Danmark stod midt i anden bølge - blev loven forlænget til at vare hele 2021 med.

Enhedslisten har været imod loven, siden den blev indført. Og mens skepsissen var stor på det tidspunkt, er den ikke blevet mindre.

»Vi står ikke længere i den nødsituation, vi stod i i marts 2020. Da straffene blev indført, vidste vi ikke ret meget om corona. Det gør vi heldigvis nu«.

»Det gør en stor forskel, om man lader de hårde straffe fortsætte til nytår. Så jeg synes, at strafskærpelserne skal udløbe hurtigst muligt, siger Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.

Mens loven har udløb 31. januar 2021, så kan straffene kun gives i sammenhæng med ’covid-19-epidemien i Danmark’.

»Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg ikke, hvornår epidemien er officielt slut. Betyder det, at loven udløber af sig selv, når alle over 50 er vaccineret?«

»Det vil jeg selvfølgelig spørge justitsministeren ind til. For jeg synes ikke, at de her strafskærpelser skal opretholdes længere end der er behov«, siger SF’s Karina Lorentzen.

Hun understreger, at hun ikke fortryder, at partiet stemte for loven og for den forlængelse, der blev vedtaget.

»Der har bestemt været brug for pakken, der har vist sit værd. Specielt når det kommer til snyd med hjælpepakker«, siger hun.

Landsretten skal behandle coronastraffe

Indtil videre har dommere ved Københavns Byret taget coronabestemmelsen i brug og skærpet straffen i otte sager fra 9. januar.

Nu skal den første af dem så vurderes i landsretten. Det sker, når Østre Landsret onsdag tager hul på sagen mod en nu 24-årig mand. Han blev i byretten idømt et år og tre måneders fængsel.

Manden blev med den særlige paragraf straffet ekstra hårdt for at kaste sten mod politiet, for grov forstyrrelse af den offentlige orden og for at tilskynde andre til at angribe politiet.

Til gengæld slap han for skærpet straf i et forhold om forsøg på grov vold.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her