Det er et klart succeskriterium for den kommende reform af landets kandidatuddannelser, at flere fremover vil vende tilbage til universitetet for at uddanne sig senere i livet. Det fortæller uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), der i foråret vil præsentere et udspil til, hvordan regeringen vil halvere op imod halvdelen af alle kandidatuddannelser.
Egelund taler om livslang læring som et omdrejningspunkt for reformen, men erkender også, at det er noget, man politisk har talt om rigtig, rigtig længe.
»Nærmest lige så længe, som man har talt om at afbureaukratisere den offentlige sektor. Ingen af delene er rigtig blevet til noget. Jeg tror, at hvis man skal lykkes med det, er man nødt til at lave en rigtig strukturreform, hvor man for alvor indretter en del af uddannelserne på en ny måde«, siger hun.
Christina Egelund vil endnu ikke fortælle, hvordan regeringens reform konkret ser ud, men den bliver »stor og omfattende«, varsler hun. Ud over at forkorte op imod halvdelen af universitetsuddannelserne med ét år og i stedet indføre nye, fireårige uddannelser skal reformen også føre til en mentalitetsændring, så de unge, der begynder på en uddannelse, ikke tænker, at de er færdige fire år senere, selv om det officielt er tilfældet. På det tidspunkt vil de være at betragte som færdiguddannede, de vil få et diplom og kunne søge et job. Men de skal se uddannelse som noget, de senere i livet skal vende tilbage til.
