Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har på Venstres landsmøde lørdag formiddag meddelt, at han vil invitere Liberal Alliance (LA) og De Konservative (K) med til forhandlinger om en kommende borgerlig, liberal regering.
Invitationen gælder dog ikke Venstre-regeringens tredje støtteparti, Dansk Folkeparti.



























