Politikerne havde chancen i 2008, men tabte den på gulvet. Bankerne stod på randen af den finansielle afgrund, men i stedet for at lade dem falde ud over kanten, valgte politikerne at give dem en pose penge.

»Politikerne skulle have ladet de kriseramte banker gå ned og skabt noget nyt. Den mulighed forsømte man, fordi både SF og Socialdemokratiet for længst havde forladt ideen om, at tingene kunne være anderledes. Men hvis ikke man stiller de spørgsmål, som kan gøre tingene anderledes, havner man i ’den nødvendige politik’, hvor man ikke kan se forskel på rød eller blå. Nødvendighedens politik betyder i virkeligheden, at man opgiver at føre politik«, lød det fra en veloplagt Preben Wilhjelm, da han her til aften trådte op på Politikens scene.

Det var da også et taknemmeligt publikum, han lukkede ind i sit systemkritiske univers på Gæstgiveren, der denne aften tilmed var solbeskinnet.

Mange af de fremmødte var 10-12 yngre end den 79-årige Wilhjelm, og han fremhævede netop denne generation som langt mere aktive på venstrefløjen, da de var unge i 1960-70’erne, end hans egen generation i 1950’erne.

Men mens det er langt tid siden, man sidst har noget fra de berømte 68’ere, er det ikke mere end halvandet år siden, at Preben Wilhjelm – endnu engang – genantændte sig selv og systemkritikken med den lille, men effektive pamflet, ’Krisen og den udeblevne systemkritik’.

»Det har overrasket mig meget, at vi kan komme ud i den dybeste økonomiske krise i tre generationer, og at man fra alle sider tager så overfladisk på det«, som han begrundede sin kritik. Og til stor begejstring for den totalt overbookede Gæstgivergården, langede han hyppigt ud efter både rød og blå – måske mest rød, eftersom han i forvejen ikke har store forventninger til blå:

»Selvfølgelig er det noget sludder, at det var den VK-regerings uansvarlige politik, der førte til krisen. Men senere sagde man så, at det var de grådige banker. Men her er jeg altså nødt til at sige: hvad fanden havde I forestillet jer? Hele systemet bygger på grådighed. Det er drivkraften i bankernes system. Hvis ikke de er grådige, går de nedenom og hjem. Man kan ikke bebrejde bankerne eller finansverdenen, at den er grådig. Jeg plejer at sige, at man ikke kan bebrejde en haj, at den opfører sig som en haj«.