Folkemødet på Bornholm er for folket. Og derfor er det vigtigt, at der er folk på scenerne, som folk, der tilhører minoritetsgrupper, kan spejle sig i. Et ofte gentaget kritikpunkt af Folkemødet er, at det bliver for eksklusiv en begivenhed, hvor der hovedsagelig er plads til politikere og professionelle meningsdannere.
Også blandt publikum er mangfoldigheden udfordret, for turen til Bornholm er dyr, og det kan være tæt på umuligt at opstøve en soveplads, der er til at betale, når Folkemødet finder sted i uge 24.
Det har Folkemødet fokus på, og derfor har de i år lanceret et samarbejde med Tuborgfondet, hvor unge har mulighed for at købe en pakkerejse, der er til at betale.
Men Folkemødet og Tuborgfondet er ikke de eneste, der har fokus på at gøre Folkemødet bredere. En lang række organisationer har fokus på at give flere mennesker en plads på scenen, sådan at Folkemødet bliver for alle.
En af de personer, der er med til det, er Aisha Law. Hun er projektkoordinator i Mellemfolkeligt Samvirke for et program, der hedder Unge og Lokaldemokrati. Her arbejder de med organisering af unge i otte forskellige udsatte boligområder landet over.
De vil i år være til stede på Folkemødet i et samarbejde med Københavns Ungeråd med et event, der har diskrimination og had på nettet som overordnet fokus.
»Det digitale fylder mere og mere i vores verden og hverdag, og det er jo også en demokratisk platform. Vi ved, at der er mange, der holder sig fra at debattere på nettet, fordi der er virkelig meget had – specielt hvis du er minoritetsborger«, siger Aisha Law.
Sofie Linde bliver vært på Folkemødets nye sceneEventet er skabt af de unge, det handler om, og de vil også være på scenen og fortælle deres historier. Det er fortællinger som ofte rører folk, fordi folk ikke kender til den virkelighed. Det er en blandet skare af unge minoritetsdanskere, der vil være til stede ved eventet. Aisha Law fortæller, at der både vil være politisk engagerede unge, der godt ved, hvad Folkemødet er – og så vil der være unge, der ikke havde hørt om Folkemødet, før de blev en del af projektet.
Hvorfor er det vigtigt med repræsentation af minoriteter på Folkemødet?
»Folkemødet er jo et folkemøde. Det er for den danske befolkning, så derfor er det vigtigt at være repræsenteret. Det er en politisk platform, hvor det er sindssygt vigtigt, at minoriteter har en stemme«, siger Aisha Law.
»Men det handler også om, at det er en gruppe unge mennesker, som ofte oplever ikke at blive hørt. Det er en gruppe unge, man ofte taler om, men ikke taler med, så det er vigtigt, at der er en platform, som er på deres præmisser, og som de selv skaber. Jeg har været til mange politiske møder, hvor man sidder ned og lytter, men det er jo ikke sådan, man bliver engageret i politik«.
Blinde vinkler i kulturen
Vigtigheden af at få et bredt udsnit af befolkningen repræsenteret på Folkemødet kan Alexander Rastén Rydberg nikke bifaldende til. Han er ansvarlig for diversitet og talentudvikling i Dansk Live. I samarbejde med Mino Danmark, der er en interesseorganisation, som blandt andet »arbejder for at forløse minoritetsetniske danskeres potentiale i samfundet«, har de brugt et år på at kortlægge barrierer i musikbranchen, der gør det sværere for minoritetsetniske unge at deltage i kulturevents.
Indsatsen, der hedder Restage, lanceres på dette års Folkemøde. I det forgangne år har projektet haft stor succes med at sætte folk, der ellers ikke havde mødt hinanden, i samme rum – fordi det er i det rum, man kan begynde at forstå hinanden. Og det er det, som Folkemødet også kan.
»Kulturen har nogle blinde vinkler, som vi skal have hjælp til at åbne op for. Det er totalt naturligt, at man som majoritetsdansker kan overse, hvordan det føles som minoritet at gå til koncert. Det har man jo ikke i sit mindset, og derfor er det megavigtigt at få nogle af de her mennesker op på en scene og fortælle om deres oplevelser og deres tanker«, siger Alexander Rastén Rydberg.
Håbet er, at publikum vil gå fra Restages events med en øget bevidsthed om, at man har nogle forbehold, når man er en minoritet. Og man vil også gå fra de forskellige events og være nogle nye værktøjer rigere, som Alexander Rastén Rydberg håber vil blive implementeret på lytternes spillesteder og museer.
Hvorfor er det vigtigt, at minoriteter er repræsenteret på Folkemødet?
»Det handler om fællesskaber, hvor alle er inkluderet. Derfor er det også vigtigt, at der er minoriteter på scenen. Det kan være svært at spejle sig i, hvis man kun ser hvide majoritetspersoner på scenen. Vi skal vise, at vi kan skabe scenarier, hvor flere kan se sig selv«, siger Alexander Rastén Rydberg.
Lyt til de rigtige eksperter
Joannahuset er et krisecenter for børn og unge, der til daglig ligger på Christianshavn. I år vil de være til stede på Folkemødet – i bogstaveligste forstand. De har fået stillet rammerne om et hus til rådighed, der bliver indrettet som en miniatureudgave af Joannahuset. Visionen for Joannahuset er at give børn og unge en stemme – både i deres eget liv og i samfundsdebatten. Det fortæller Jette Wilhelmsen, der er leder af Joannahuset.
I miniatureudgaven af Joannahuset vil der blive talt om børn og unge, der lever i hjemløshed, om børn og unges ytringsfrihed og børn og unges ret til at komme på krisecenter. Tre emner, som Jette Wilhelmsen mener, at det er vigtigt at tale mere om.
»Og når det ikke bliver talt om, så eksisterer det ikke i folks bevidsthed. Vi håber, at vi kan åbne folks øjne for børn og unges behov for et krisecenter. Der eksisterer ofte en masse forforståelser, men de børn og unge, som kommer i Joannahuset, er meget andet end at være i krise. De er også bare børn og unge med alt, hvad der følger med«.
Joannahuset har valgt at tage børn og unge med på Folkemødet, fordi det er alles folkemøde. En beslutning, hun blev kritiseret for af en kommune sidste år. De mente, at det var uforsvarligt, men det er Jette Wilhelmsen ikke enig i.
»De børn og unge har så meget potentiale for alt muligt – også når de er i udsatte livssituationer. Og det er dem, der er eksperterne, så derfor er det utrolig vigtigt, at vi lytter og samarbejder med dem. Der er mange voksne i jakkesæt, men det er vigtigt at gøre Folkemødet til alles«.
Huset på Folkemødet bliver et levende hus – fuldstændig som det ægte hus, der har åbent 24/7. Det samme indtryk skal gæsterne få til Folkemødet, når de bydes ind i huset. Og når de går derfra igen, skal det gerne være med en større forståelse for, hvad det er, børnene og de unge har brug for fra omverdenen.
Alle skal med fra perronen
»Der er et samfundstog, der holder på perronen. Det handler om at komme med på det her tog, inden det forlader perronen, men det holder ikke stille særlig længe, så det er dem, der er stærkest og hurtigst, der når at komme med, inden dørene lukker«.
Sådan lyder det fra William Korte, der er næstformand i Sammenslutningen af Unge med Handicap, der er en paraplyorganisation for og af unge med handicap. De er til stede på årets Folkemøde, hvor de vil være at finde i forskellige debatter og på forskellige scener for at sætte lys på, hvordan det er at være ung med et handicap.
Blandt andet afholder de et arrangement om ungdomsuddannelser i samarbejde med Sind Ungdom, Autisme Ungdom og Børns Vilkår. Her skal der debatteres, hvordan man kan skabe nogle mere tilgængelige og inkluderende ungdomsuddannelser for mennesker med særlige behov og handicaps. Der vil være lege og øvelser, så tilhørerne kan få større indblik i, hvordan det er at leve med en funktionsnedsættelse.
»Der er desværre nogle lovgivninger og nogle politiske og strukturelle benspænd, som i høj grad udfordrer unge mennesker med handicap, når det kommer til at leve det ungdomsliv, de godt kunne tænke sig«.
Folkemødet er et godt sted at tage de svære snakke, mener William Korte, fordi det er et sted, hvor man kan se de beslutningstagere, der kan være med til at ændre systemet, i øjnene. Og det er nødvendigt, for ifølge næstformanden er det ofte sådan på handicapområdet, at der ikke bliver råbt så højt for deres sag.
»Vi har en oplevelse at, at man i samfundet kommer til at tale om, hvordan man kan inkludere minoriteter, og hvordan man vil skabe gode rammer i samfundet for minoriteter. Men jeg synes i høj grad, at det giver mening at tale med minoriteterne selv og høre deres stemme – i stedet for at tale om dem«.
fortsæt med at læse
