En ny sikkerheds- og forsvarsaftale om Grønland er nu en realitet.
Tirsdag eftermiddag dansk tid har statsminister Mette Frederiksen (S), Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, og USA’s præsident, Donald Trump, underskrevet aftalen.
Det skete ved en underskriftsceremoni i FN-bygningen, kort efter at Donald Trump havde holdt tale ved FN’s Generalforsamling.
Inden aftalen blev underskrevet, satte de tre regeringsledere kort ord på den nye aftale.
Donald Trump kaldte det en »fantastisk rejse med vidunderlige mennesker«.
Det bliver et langt og fantastisk samarbejde, lød det fra den amerikanske præsident.
Donald Trump sagde i sin tale ved FN’s Generalforsamling, at USA ’med det samme’ vil etablere en militær tilstedeværelse og bygge ’to store militærbaser’ i Grønland.
Fra Mette Frederiksen lød det inden underskriften, at det er »en aftale, der kan vare for evigt«.
»Den her dag repræsenterer en milepæl i vores langvarige samarbejde«.
Efter der var sat underskrifter på aftalen, blev Donald Trump flere gange spurgt af den tilstedeværende presse, om han fortsat ønsker ejerskab over Grønland. Men han svarede ikke på spørgsmålene.
Den nye aftale skal nu igennem en godkendelsesproces i både Grønlands parlament, Inatsisartut, og Folketinget.
ritzau
fortsæt med at læse