Det fejler næsten aldrig. Når vælgerne inden et kommunalvalg bliver spurgt, hvad det vigtigste emne er, svarer flertallet: de ældre.
Det har nok kunnet fyre ekstra op under de sidste valgmøder inden valgdagen, da Politiken i lørdags kunne berette, at der nu – måske for første gang – er tal for, at de seneste års stramninger af hjemmehjælpen har ført til, at mange flere svage ældre må søge hjælp hos ægtefællerne.




























