Det handler om, at mennesker ikke er deres sygdom. Man sætter sygdomsramte i bås, når man kalder dem ’skizofrene’, ’handikappede’ eller ’diabetikere’.

Bente Klarlund Det tager tid at skaffe sig af med en indgroet vane. Men vi bør trimme vores sprog, når det kommer til sygdomsramte

Jørn Villumsen/Politiken-Tegning
Jørn Villumsen/Politiken-Tegning
Lyt til artiklen

Gør det en forskel, om man omtaler folk som ’handikappede’ eller som ’mennesker med handikap’? Eller hvad med dem, der lider af den psykiske sygdom skizofreni – er de ’skizofrene’? Er man ’diabetiker’ eller ’en person med diabetes’? ’Dement’ eller ’en, der er ramt af demens’?

Videnskab.dk og Psykiatrifonden gør opmærksom på, at den sproglige forskel i alle eksemplerne er, at den ene variant beskriver, hvad en person er: ’handikappet’, ’skizofren’, ’diabetiker’, og ’dement’. Den anden variant fokuserer på, hvad en person har. Det er en sproglig form, der internationalt kaldes ’person-first language’, og som på dansk kan oversættes til ’menneske før sygdom’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her