I vores storfamilie spiser vi sammen en gang om ugen. På den måde følger vi med i hinandens liv.

Klarlunds klumme: At samles om maden

Foto: Malthe Ivarsson/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Foto: Malthe Ivarsson/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Forleden fik jeg en invitation til et møde, hvor man skulle angive, om man var vegetar, veganer, pescetar, glutenallergiker, havde laktoseintolerans, eller om der skulle tages andre særlige hensyn i forbindelse med frokosten. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at vi lever i et overflodssamfund, hvor et måltid handler om meget andet end at få stillet sin sult.

Da jeg selv var medarrangør af et symposium, opdagede jeg, hvor besværligt det er først at indhente alle individuelle ønsker, koordinere med køkkenet og derefter sikre, at de rette personer får det ønskede. I fremtiden tror jeg, vi skal holde os til kun at servere grøntsager, tænkte jeg. Det kan de fleste tåle. Og det er jo godt for både tarmene og vægten og klimaet, og så smager det forrygende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her